Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Anbefalinger til et fremtidssikret elmarked

af admin om 19. december 202225. juli 2023

Dagens overskrift er meget flot, og det er ikke undertegnede, der har lavet analysen der leder frem til nogle anbefalinger til et fremtidssikret elmarked. Det er tænketanken CERRE, der har udgivet en 200-siders rapport. De har også udgivet en 2-siders udgave, den er rigelig fin til mig. Specielt fordi konklusionerne passer rigtig godt med mit verdensbillede. Allerede her har jeg dårlig samvittighed, for er der noget jeg har lært af min hobby, så er det at de sandheder man går og tror på tit er tro og ikke viden.

CERRE har seks hovedpunkter, som jeg refererer i delvist herunder:

1 Stærkere indsats på at nedbringe forbrug

a: Gasforbruget skal ned

b: Alle lande skal indføre tariffer som rammer ikke-sårbare grupper

c: Bedre brud af smarte målere og tilhørende aftaler kan drive “dybe besparelser på forbruget“. Det sidste citat er fremhævet, og pudsigt nok lige netop det Grønnere elforbrug handler om 😉

d: EU bør rulle programmer ud som understøtter decentrale anlæg, for eksempel solceller hurtigt

2 Energimarkederne skal integreres mere

Ud over de almindelige opfordringer til et mere integreret marked fremhæves det spansk/portugisiske loft over gasproduceret el som et tiltag der bør undgås!

3: Hurtigere udrulning af investeringer i at sænke CO2-udledningen

Energieffektivitet, a-kraft, lagring, kraftigere elnet. Alle de vanlige løsninger nævnes. Dertil kommerat man skal tilsikre større regulatorisk sikkerhed. AMEN, det er et af mine mantraer, at den største risiko i energimarkedet er regulator, ikke Rusland!

4 Ingen revolutioner: Hold fast i et markedsdesign, der virker

a. Sektorkobling skal være en realitet i 2050. Jeg læser nok noget forkert ind i overskriften, for jeg tænker på de problemer vi har her i landet med lovgivning der forhindrer eksempelvis spildevandsanlæg i at udnytte deres spildvarme.

c. Undgå ‘Pay as bid’, altså behold den markedsmekanisme der hedder ‘pay as cleared’. Det har jeg skrevet om her: https://elforbrug.nu/manipulation-af-spotmarkedet-1/ og lidt mere pædagogisk her: https://elforbrug.nu/fiks-elmarkedet/ Bemærk, at CERRE _ikke_ anbefaler at man går væk fra den her i landet så udskældte markedstype, som ‘forgylder vindmølleejere’.

5. Gør PPA’er til auktioner

Det er for komplekst at komme ind på her. Jeg har skrevet om PPA’er her: https://elforbrug.nu/ppaer-den-laengste-kontrakt-i-elmarkedet/

6. Bedre forbindelse mellem engrosmarkedet og privatmarkedet

a. Priser skal ramme forbrugerne bedre, men sårbare kunder skal beskyttes. Det er det vi kalder variable strømpriser her i landet

b. Langtidskontrakter skal udbredes, og kunderne skal i nogen grad være ansvarlige for deres valg. Det er her jeg for første gang er uenig med CERRE. Langtidskontrakter binder kunderne og er ofte fastpriskontrakter, som gør at kunderne ikke får et Grønnere elforbrug.

Det er rigtigt mange anbefalinger, og påfaldende få jeg ikke er enig i. Illustrationen til dagens opslag stammer fra rapporten, den viser hvilke lande der har indført indgreb for at hjælpe sårbare kunder i elmarkedet. Det er en rigtig god idé, jeg ville ønske at vores regering undersøgte om vi kan kopiere en sådan hjælp. Min bekymring er som vanligt, om et sådant indgreb er til at administrere, er til at betale, og stadig indeholder incitament for de støttede til at spare på energien. Det har jeg ikke set CERRE forholde sig til.

Godt arbejde!

Håber jeg

MVH

Henrik

Kilde: https://cerre.eu/wp-content/uploads/2022/12/CERRE_MD-Two-Pager_FIN.pdf i min oversættelse

Category: Elmarked

Indlægsnavigation

Bag julesmåkagerne i dag
Udsigten til sort jul

Related Posts

Rangorden i elproduktion 2/3

juli 23, 2022
Read More

Viking kunne tjene flere penge

marts 6, 2024
Read More

Manipulation af spotmarkedet 1/?

august 6, 2022
Read More

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Elpriserne er ikke så høje i Danmark
  • Elsystemet er et stabilt korthus
  • Dum elbil fra Nissan
  • ⚡️ Bundpriser igen i morgen, det er 2 dage i træk! ⚡️
  • Stikket trækkes til dårlige elhandlere

Seneste kommentarer

  1. admin på Dum elbil fra Nissan
  2. Simon Juhl Rom på Dum elbil fra Nissan
  3. Peder Lauridsen på Ladestanderen skal monteres korrekt
  4. admin på Energinet er på banen om Spanien
  5. admin på Introduktion og vigtigste historier

Arkiv

  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes