Som ventet er der et svagt løft i elpriserne, næste minimum er søndag, men generelt er priserne ok midt på dagen i den kommende periode.
Jeg skriver et ugentligt opslag om de elastikker, der trækker elpriserne op, og trækker dem ned.
Opslaget handler om middelpriser, men der er ofte rigtigt gode priser nede omkring nullet, og det er dem, som Grønnere elforbrug forudsiger.
Elpriserne bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Den kommende uge ser vi den vanlige langsomme afmatning i elforbruget, der forventes at bunde ud midt i august måned, hvor ferien slår hårdest igennem. Derefter stiger elforbruget igen.
Her om sommeren rammer (industri)-ferie lidt bredere, og særligt midt på dagen, samtidig med at solcellerne har deres største produktion. Det giver de bedste priser midt på dagen.
Forbruget er lavest i weekenden, hele landet har haft ni weekender i træk med priser nede omkring nullet, og alt tyder på at vi holder det mønster indtil september.
Toppen af elpriserne bestemmes af gaspriserne. Hvis vi render ind i en vindstille dag med meget lidt sol, vil de rå elpriser toppe omkring 209 øre/kWh
Fremtidspriser Vest for Storebælt
Ser vi længere frem, så har Energi Danmark en forventet timepris for Q3 2024 på 61 øre/kWh og en 2025 pris på 60 øre/kWh.
2026 prisen er 59 øre/kWh
Til sammenligning havde maj et snit på 44 øre/kWh og juni et snit på 49 øre/kWh
Fremtidspriser Øst for Storebælt
Energi Danmark forventer en timepris for Q3 2024 på 59 øre/kWh og en 2025 pris på 58 øre/kWh.
2026 prisen er også 58 øre/kWh
Til sammenligning havde maj et snit på 43 øre/kWh og juni et snit på 50 øre/kWh
Priserne for fremtiden er flade gennemsnit, de er altid højere i første og sidste kvartal, og man kan som forbruger sænke sin elpris ved at flytte elforbruget, altså følge Grønnere elforbrug.
Desværre kender jeg ikke til en mulighed for at undgå at betale de omkring 150 øre/kWh man skal slippe i transport og afgifter, som almindelige private skal af med.
Med automatiske hilsner
Henrik ML
Automatisk Elfluencer