Mandag aftens spidspris er oppe i nærheden af gasprisen, vi sænker priserne en smule i morgen, og lidt mere onsdag eftermiddag. Natten til torsdag er fortsat bedste nat i prognosen.
Det er med elpriser, som med hære: Alle lande har én: Deres egen, eller nogle andres.
Elpriserne for i dag den 17/6 har trukket overskrifter i Norge.
Hvor nordmændene er vant til mådelige rå elpriser under 50 øre/kWh i området NO2, er de i dag oppe over 140 øre/kWh på aftenspidsen. (grøn kurve, de danske er blå og røde)
Det er flaskehalsene i Norge, der isolerer den sydlige del af landet, så de får tyske elpriser.
Det mønster kender vi her i landet: Når flaskehalsen flytter sig fra Storebælt til Øresund, får vi højere priser på Sjælland, vores DK2-område.
Hvis man går rundt og ønsker sig priser hentet længere nordfra, som den gule, så skal man bygge stærkere forbindelser til de områder, eller flytte derhen.
I øvrigt har vi et interessant forløb på UK i dag: Deres morgen- og aftenpriser er lavere end vores, samtidig er deres priser midt på dagen lavere end vores.
Transmissionslinjer kan også sænke udsvingene på elpriserne, det samlede billede er altid grumset.
Således er elpriserne i NO2 igen i morgen normaliserede.
Men det giver dårlige overskrifter, så den historie bliver ikke bragt.
MVH
Henrik
Elfluencer
