— Weekend-eftermiddagenes elpriser er igen ugens laveste, tæt på nul. Torsdag aften er dyr. —
Der har været meget snak om hockeystave.{1} Er den stejl nu eller senere?{2} Er den grøn eller gul? Vender den op eller ned? Er den lavet af egetræ, taks eller hickory?
Og så er hockeystaven lavet af eksperter, så det er svært for menigmand at gennemskue.
Jeg har tidligere skrevet om simulering af Australiens elnet her https://elforbrug.nu/ren-ve-2-2/ – hvor meget lagring skal bruges i deres fremtidige elnet hvis det næsten kun drives af solceller, vindmøller og vandkraft?
Men nu kan du lave din egen simulering! Ihvertfald hvis du vil nøjes med at regne på Australiens elpris.
Her kan du hente et simpelt regneark som du selv kan ændre forudsætningerne i og regne på resultaterne. Den har 11 års data i halvtimes-intervaller, for elnet og vejr. Modellen er meget forenklet for at amatører også kan bruge den : https://reneweconomy.com.au/how-much-storage-whats-the-cost-now-you-can-build-your-own-integrated-system-plan/
Artiklen viser at laveste samlede omkostning på 48øre/kWh fås ved 85% sol&vind, hvor resten dækkes af gasmotorer – ingen kul, som hidtil er Australiens bærende element i elnettet. Med 4-timers el-lager fås samme elpris ved 90% sol&vind. De næste % op til 100% øger prisen kraftigt så det ligner en hockeystav.
Men Australien ligger omme på den anden side af Jordkloden (eller Jordskiven, for dem der tror på Flad Jord). Danmark har andre forhold, jeg skrev om en sol+vind+batteri model her https://elforbrug.nu/ren-ve-3-2/
Kender du til modeller, der kan regne på danske forhold, hører jeg gerne om det.
MVH
Henrik
Elfluencer
{1} https://www.wallstreetoasis.com/resources/skills/finance/hockey-stick-effect anvendt i finansverdenen
{2} Klimaminister: Hockeystaven er både knækket og smidt på bålet