Denne uge er stille og overskyet, så det er især gasmotorer der hiver elpriserne op, især om aftenen. Elpriserne er lavest om natten, men billigt bliver det ikke.
En vaks redaktør spurgte om de høje priser i prognosen for denne uge skyldes Dunkelflaute: Altså vindstille og mørkt.
Selv om vinteren nærmer sig, er der sjovt nok stadig lidt liv i solcellerne de fleste dage, men hvad så med nætterne?
Windy.com har en rigtig fin måde at vise forventet vejr på, og spoler jeg ugen igennem, er det muligt at finde noget, der ligner vindstille i det meste af Europa nogle få tidsperioder.
Dagens billede er prognosen kl 03 natten til onsdag, og der er næsten ingen vind på det tidspunkt. Vindmøller producerer intet under 6 m/s og det er kun ude omkring Orkney, at der er de tal på kortet. Og naturligvis vest for Irland, hvor en storm raser i de timer.
Det er ikke helt Dunkelflaute, men det er klart et tidspunkt, hvor den vedvarende energi skal have hjælp.
Det er derfor gasmotorerne træder til og hæver elprisen så aftenspidsen rammer det normale maksimum næsten hver aften i denne uge.
MVH
Henrik
Elfluencer
Det kommer vist lidt an på hvordan vi definerer “Dunkelflaute” for som du rigtigt skriver, er VE produktionen i disse tiden under 10% om dagen, og de par Mwatt solcellerne producerer midt på en gråvejrsdag, kan vi jo ikke bruge til meget i vores elsystem. Vores samlede el-net er ofte ekstremt udfordret, og omend under udbygning, tager det tid…lang tid.
Enig, vi skal være glade for at det ikke er koldt