— Brug strømmen mens den er meget billig inden tirsdag kl 16. Fra tirsdag kl 22 til onsdag kl 06 er elprisen rimelig. De fleste morgen&aften har højere elpriser end normalt for sommer.
Næste rimelige periode bliver lørdag eftermiddag. —
Karlshamn kraftværket er oliedrevet, og derfor slet ikke ‘i pengene’ for tiden. Alligevel er værket af og til startet op.
Hvorfor kører et kraftværk, når det ikke kan tjene penge på at lave strøm?
Normalt er svaret, at det kører fordi det er koldt, men det er næppe årsagen her i juli måned.
Sagen er den, at for at holde elnettet i gang, skal man have inerti. Inerti er træghed, og det er noget man får, når man har nogle hundrede ton roterende generator på nettet. Det er inertien, der giver stabilitet, så elnet-frekvensen (50 Hertz hos os) er jævn og præcis, og de 3 vekselstrømsfaser har samme vinkel i forhold til hinanden.
Det er sommer, så en del svenske kraftværker er skilt ad, såkaldt revision, så i perioder er Svenske Kraftnät nødt til at betale enheder for at holde nettet stabilt.
Havde vi ikke haft vind og sol, så havde vi haft nogle helt anderledes høje markedspriser fordi brændstof koster penge, og så kører kraftværkerne helt af sig selv.
Jeg kan se, at Karlshamn-værket kører lidt on/off, eksempelvis kørte det hele dagen den 25.juni med pænt høj last. Inden nogen bliver for sure: det var efter tyve dage i mølpose, og værket har ikke kørt siden.
Lidt om teknikken:
Det er muligt at få inerti ad andre veje end kraftværker: i Danmark bruger vi synkronkompensatorer, som reelt er et stort svinghjul med tilkoblet generator, men den laver ikke strøm for den har ingen motor tilkoblet. Man kan også producere syntetisk inerti på de nye computerstyrede invertere i jævnstrømsforbindelser (som dem vi har til England), og batterier. Norge er derimod ved at skifte væk fra synkronkompensatorer (og solgt den billigt til os), og bruger sine enorme vandkraft-generatorer til at styre inertien.
Det sydlige Sverige er en ødemark, når det kommer til kraftværker: Der er en 170 MW gasturbine i Halmstad, og olieværket i Karlshamn, der samlet set er 660 MW. Da der er nogle flaskehalse omkring området, har man sin egen priszone, SE4. Normalt er der gode svenske priser i området, men det hænder, at området får priser udefra, når flaskehalsene gør, at markedet hænger sammen ved at gøre SE4 til en del af et andet naboområde end SE3.
MVH
Henrik
Elfluencer
Tak til Andreas Krog for tippet
