— Denne uge er ujævn, og der er lave frokostpriser tirsdag, onsdag og weekend. Ellers rimelige elpriser meget af Påsken. —
Uha, gaslagrene i Europa ser skidt ud – de er nede at vende i 35% fyldt, hvilket minder os om 2022, hvor priserne i efteråret steg endnu mere.
Når vi skal se på elpriserne for den kommende vinter, er der tre stærke kræfter, der styrer elprisen: Gasprisen, som delvist bestemmes ud fra gaslagre, vandlagrene i Skandinavien, og forbruget.
Gaslagrene i 2025 er den røde kurve i dagens graf, og gaslagrene har taget et større dyk ned i forhold til samme tid andre år.
Vinteren og importsituationen har været hårde ved gaslagrene, og geopolitisk usikkerhed har også haft en uheldig indflydelse.
Gasprisen i Europa er dyre (33 €/MWh), i forhold til seneste bund i februar 2024 (23€). Før 2020 var 28€ det hidtil højeste. Fra september 2021 til januar 2023 var gasprisen over €55 – og nogle gange langt over. Denne vinter var vi oppe at vende nær €60. Fremtidspriserne er dog lavere typisk over 30€, hvilket er højt, men forståeligt med den orange risiko fra USA.
Denne sommer afhjælpes lidt af uventet meget gas fra USA, og EUs lagerkrav sænkes fra 90% til 80% for november.
Den kommende vinter kan blive ret dyr, men jeg tror gashandlerne kommer til at fylde meget på lager de kommende uger, nu hvor priserne kun er almindeligt høje.
Aconto:
Jeg har fået et interessant spørgsmål: Hvis en elhandler opkræver aconto i vildskab, kan man som forbruger undlade at betale, og hvad er konsekvenserne?
MVH
Henrik
Gasfluencer
Gaspris i EU: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas
Gasfutures i EU: https://www.ice.com/products/27996665/Dutch-TTF-Gas-Futures/data?marketId=5477499
Gasgrafer: https://agsi.gie.eu/data-overview/graphs/eu