Vi skruer tiden tilbage til september 2022:
Egon Elhandler, hvad kan jeg hjælpe med?
Hej, det er Søren Solkær, vi er ved at være færdige med at bygge vores solcellepark. Vi starter produktion lige før 1. oktober, og hvordan skal jeg sige det… Vores likviditet bliver stram, medmindre elpriserne holder året ud.
Ok, så du er interesseret i budgetsikkerhed?
Ja, kan en elhandler hjælpe os med det?
Ja, Søren, der findes en børs, der hedder Nasdaq OMX, der handler man et produkt, der hedder Futures. På den børs kan jeg finde en forbruger eller elhandler, der vil handle Q4 2022 strøm, det passer lige til dig. Øjeblik…. Jeg kan lave en pris på 500€ per MW i alle timer af fjerde kvartal.
Egon, du ved godt, at mine solceller ikke producerer, når priserne er bedst, kan vi ikke lave en mere detaljeret aftale?
Desværre, jeg kender ikke modparten og hele kvartalskontrakter er en flad pris i alle timer, men din produktion har intet med afregningen at gøre: Vi aftaler en pris på den mængde MW’er du vil sælge. Når kvartalet så er gået, sammenligner vi med den gennemsnitspris markedet har haft, og så udveksler vi penge, så du ender med at have fået 500€ per MWh i forhold til gennemsnitsprisen i markedet.
Så hvis priserne bliver bedre?
Så skal du betale mig Søren
Og hvis priserne bliver dårligere?
Så får du penge af mig, det her skulle helst give dig budgetsikkerhed
Skidegodt Egon, vi har en aftale, send bare en kontrakt.
Futuresmarkedet:
Hvis du selv vil se priserne på Nasdaq OMX skal du huske både at købe en system-future, og en EPAD, der oversætter til danske priser, de hedder SYSCPH hhV SYSAAR. Men https://www.energidanmark.dk/markedsinfo/ har udregnede priser til dig. Der bliver solgt års-, kvartals- og månedskontrakter. Det ser sådan Energi Danmark kan udtale sig om fremtiden.
Er du almindelig forbruger påvirker Futures markedet dig på to måder: Det giver dig mulighed for at fastlåse elprisen gennem en elhandler, og det sikrer dig, at nogen tør investere i grøn energi i fremtiden, hvilket driver priserne ned til den tid.
I morgen ser vi på, hvordan kommissionens indgreb påvirker Søren. Dagen efter ser vi på, hvordan regeringens pakke påvirker Egon
Grønnere elforbrugs bagside
Energistyrelsen har offentliggjort en plan til maksimal nedbringelse af elforbruget i en husstand:
1: Tryk på knappen på HPFI relæet
2: Der er intet punkt 2
Priser og prognoser i kommentarerne
MVH
Henrik
1 thought on “Futures – markedet de nærmeste år”