I morgen har vi kl 11-15 nulpriser midt på dagen for første gang i år. Det signalerer et skifte i elpriserne, for i morgen er strømmen billigst om eftermiddagen, hvor den om vinteren er billigst om natten.
DEL GERNE! Så flest muligt kan indstille sig på det nye mønster i elpriserne.
Strømmen er så billig, at selv med højere transportomkostninger om eftermiddagen, er den samlede pris lavest om eftermiddagen.
Den sæson vi går ind i nu hedder ‘skuldersæsonen’.
Til sommer vil det være normen, at vi har lavere priser midt på dagen, specielt i weekenden. Det hænger også sammen med at tarifferne ændrer sig 1. april, men det vender jeg tilbage til.
De kommende uger kan vi stadig få weekender, hvor prisen er bedst om natten, men de gode eftermiddagspriser vil af og til svigte os. Søndag ser sådan ud pt.
Sidste weekend havde to af mine tre prognoser fundet gode eftermiddagspriser, dog ikke den ‘officielle’, som jeg deler elektronisk med hobbyfolket.
Denne weekend forudsagde alle prognoser de gode priser.
De kommende uger vil prognoserne være ret vigtige, for det er til at forudse de gode eftermiddagspriser.
Det er altså et godt tidspunkt at tegne abonnement på mit nyhedsbrev fra https://elforbrug.nu/newsletter/.
Det er gratis!
Jeg skriver et opslag hver eneste dag, altid med en prognose og normalt også en historie om elmarkedet. Nyhedsbrevet har rundet 2.000 modtagere, mange tak!
MVH
Henrik
Elfluencer
Fredag var vist også første dag I Holland med total overflow af Sol strøm.