Jeg ser mange der mener at den grønne el-omstilling ikke kan lykkes, fordi ‘kapacitetsfaktoren’ for vind og sol i begge tilfælde kan være under 30%. Det er de to billigste og derfor største, men der er mange andre.
Kapacitetsfaktoren er den opnåede mængde energi i forhold til tiden. Som regel måler man hvor meget energi der er produceret på et år i forhold til hvor mange kiloWatt der står på generatorens skilt (fuld effekt), men det kan også måles på en måned eller 10 år.
Så det er en svær størrelse. Lad os sammenligne med noget vi kender fra hverdagen:
Kapacitetsfaktoren for en boremaskine i en husholdning er under 1%, da den ligger i skuffen det meste af tiden.
Kapacitetsfaktoren for underbukser er et sted mellem 60 og 99%, alt efter om man sover nøgen.
Kapacitetsfaktoren for en bil der kører to timer hver dag er 1/12 eller 8%
Kapacitetsfaktoren for et komfur der bruger ét af fire blus en time om dagen er (1/4)/24 eller 1%
Kapacitetsfaktoren for solceller er naturligt lav, for solcellerne producerer kun i dagtimerne.
Kapacitetsfaktoren for vindmøller kan være vildledende, hvis man overser, at vi med overkapacitet kompenserer for den lave kapacitetsfaktor; meget af tiden producerer en 2 MW mølle mere end 500 kW.
30% årlig kapacitetsfaktor er ikke meget, men når vindmøllerne er spredt over et større areal, og de er forbundet til et fælles elnet, så kan vi hente strømmen fra et sted, hvor det blæser.
Dertil kommer, at sol og vind ofte (men ikke altid) producerer på forskellige tidspunkter, så de supplerer hinanden i nogen grad. I Danmark er det mest fordi vinden blæser mest om vinteren, hvor solen kryber kortvarigt lige over horisonten.
Det betyder at kapacitetsfaktoren bliver mindre interessant.
Kapacitetsfaktoren for din bil er måske 8%, men der kan godt være kø på motorvejen selv om din bil holder i garagen.
Derfor skal man være varsom med at falde i, og tro at den grønne omstilling ikke kan lykkes, fordi et enkelt tal ser lavt ud.
MVH
Henrik
Elfluencer
