Mats’ anlæg er for viderekomne.
I går gennemgik jeg de 4,5 varmekilder. Mats har også flere varmelagre:
1. Øvre halvdel af 750 liter varmetank
2. nedre halvdel af 750 liter varmetank
3. Velisoleret badeværelsesgulv
4. Dårligt isoleret badeværelsesgulv
I alt 3,5 varmelagre, da varmetanken reelt kun er 1,5 lager.
Skal vi starte med det mærkelige: hvorfor pokker overveje at anvende et badeværelsesgulv som varmelager?
Svaret er solfangerne: Der kan godt være situationer, hvor Mats’ solfangere leverer meget varme, og varmetanken er fuld. Moderne solfangere stopper deres produktion ved at have tryksat anlægget, så der er damp i solfangerne. Det er jo spild, hvis man kan gemme varmen til andre dage. Et badeværelsesgulv har stor masse, og pumpearbejdet er begrænset.
Det spændende i Mats’ setup er det dårligt isolerede badeværelsesgulv. Er der først ‘varmt’ på det isolerede badeværelse bør det dårligt isolerede gulv tage så meget solvarme som overhovedet muligt. Varmen forsvinder nemlig ned i undergrunden, og dét lager holder varmen i lang tid.
Så er der varmetanken tilbage: Den kan fodres i øvre halvdel med en spiral der er koblet på pillefyr, fastbrændselsfyr og elpatron. Nedre halvdel kan kun fodres med solfangerne, men lur mig, om ikke Mats finder en måde at cirkulere koldt vand fra bunden af tanken til toppen, så hele tanken kan fyldes, når elpriserne er i bund.
Kære Mats: God fornøjelse med optimeringerne!
MVH
Henrik
Dagens billede er Skagen Varmeværk, billedet er taget af Flemming Neist. Den store sorte ‘tønde’ bag bygningen er et af kraftvarmeanlæggets to varmelagre. Du kan se hvordan anlægget bliver kørt i mit opslag her: https://elforbrug.nu/foelg-med-i-dit-lokale-kraftvaerks-drift/
Desværre snød visningen af varmelageret på det skærmbillede, det har jeg skrevet om her: https://elforbrug.nu/opsamling-og-treaarige-ingenioerspirer/
{unsubscription_url}
