Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Elbillisterne overbelaster rutinemæssigt deres stikledninger

af admin om 11. februar 202511. februar 2025

Priserne tager det forventede skridt op i morgen, efterfulgt af endnu et skridt på torsdag, et mere fredag, hvorefter vi bakker af i weekenden. Brug strømmen i nat kl 00-06, det er sidste chance i lang tid.

—

En normal ladestander til husstandsbrug leverer 11 kW, det svarer til 16 ampere (A).

En normal stikledning er 25 A, så der er 9 A tilovers til øvrigt forbrug i huset.

Det skulle man tro ikke var et problem, men det er det.

En vaskemaskine, en tørretumbler eller en opvaskemaskine bruger typisk omkring 1 kWh på en kørsel, der typisk varer en time. Det skulle ikke være noget problem at få plads til sådan én ved siden af elbilen, det er jo kun en tiendedel forbrug mere?

FORKERT!

Hvidevarer er tilsluttet på én fase, hvor ladestanderen er tilsluttet på tre faser. Mange hvidevarer kører med kortvarige belastninger, eksempelvis varmelegemet eller centrifugering.

Hvidevarer trækker gerne 10 A, når de arbejder hårdt.

10 A hvidevare plus 16 A elbil, BUM!

Elnettet kan sagtens holde til det, men elnetselskabet er i sin gode ret til at kræve ekstra op, hvis man trækker mere end de 25 A.

Varmepumper

Hvad så med huse med varmepumpe eller klassisk elvarme? De huse vil meget ofte have en kraftigere forbindelse, men tjek efter.

Kan man gøre noget?

Det nemmeste man kan gøre er, at sætte hvidevarerne til at køre efter at elbilen er ladet. Man kan også som undertegnede sætte overvågning på, så ladestanderen bakker af, når hvidevarerne trækker meget strøm.

Man kan naturligvis også bare betale!

Er der nogen, der har oplevet, at elnetselskabet har henvendt sig?

MVH

Henrik

Elfluencer

Category: Elpriser

Indlægsnavigation

Det er blevet nemmere at køre fjernvarmeanlæg i Danmark
Onsdagsoverblik 12/02 Gaspriserne trækker markedet op

Related Posts

Svindelpriser

december 27, 2024
Read More

Forargelse

november 27, 2023
Read More

Brug strømmen i weekenden

september 6, 2024
Read More

9 kommentarer til “Elbillisterne overbelaster rutinemæssigt deres stikledninger”

  1. Peder Thorsø Lauridsen siger:
    11. februar 2025 kl. 19:30

    Jeg har ikke haft mit forsyningsselskab til at henvende sig, men jeg har flere gange trukket rigtig hårdt på mine 25 ampere sikringer… Det undrer mig især at ingen af de selskaber, som tilbyder ladebokse og abonnementer på service tilbyder en intelligent løsning, som løbende holder øje med og justerer i forhold til husets forbrug. Deres bokse og installation kan det ikke, men opladere med smart charging med sensor i eltavlen er faktisk ret almindelige og kan automatisk justere ned hvis behovet på resten af installationen er til det. Min oplader fra Solax kan det faktisk…

    Svar
    1. admin siger:
      12. februar 2025 kl. 17:02

      Det har du ret i, jeg tror man prøver at sælge ‘let’.

      MVH

      Henrik

      Svar
  2. Allan siger:
    12. februar 2025 kl. 17:48

    De sikringer som er i gravstenen udenfor huset er af den meget “træge” slags – derfor springer de ikke når det samlede strømforbrug “kortvarigt” overstiger 25A på én fase, bliver blot varme…
    Samme med de sikringer man har i huset, blot i lidt mindre omfang. I visse tilfælde dog undtaget automatsikringer.
    Og i øvrigt er gravstenen ikke tilfældigt et valgt navn, men derimod meget sigende.

    Svar
    1. admin siger:
      12. februar 2025 kl. 20:26

      Helt enig!

      Svar
  3. Ejnar Zacho Rath siger:
    12. februar 2025 kl. 22:12

    Ja, mit netselskab har henvendt sig. Jeg har varmepumpe og havde 20 A tarifsikringer i målerskabet. Da jeg så efterfølgende havde haft elbil et stykke tid, fik jeg mail fra dem:
    “Overskridelse af leveringsomfang
    …
    [Vi har] registreret et amperetræk større end det tilmeldte leveringsomfang på 20 ampere (A) på ovenstående adresse.
    Der er registreret 52 overskridelser på adressen fra 2021-11-22 22:00:00 til 2022-02-19 15:00:00, hvoraf det største energitræk er målt til 4,2 kWh indenfor et kvarter, svarende til 24,4 A.
    …”

    Jeg snakkede med dem og ingen af os kunne rigtigt forstå, at jeg kunne trække 24,4 A gennem mine 20 A tarifsikringer. Nu har vi så en med installatørautorisation i familien, og da han var forbi, ville han gerne kaste et blik på installationen. Og sandelig – de dygtige elektrikere, som Clever havde entreret med, havde da bare taget ud til ladeboksen FØR tarifsikringen…..
    Det måtte de selvfølgelig lave om, og nu har jeg 25 A abonnement. Jeg skal ikke køre opvaskemaskine og vaskemaskine samtidig med at jeg lader bilen med 11 kW. Men hvis jeg drosler bilen ned til at lade med 6 kW går det fint.

    Svar
    1. admin siger:
      13. februar 2025 kl. 17:34

      Uha, det lyder ret vildt.

      Sidder tarifsikringen inde i huset? Ellers bliver elforbruget til laderen ikke målt, det lyder ikke rigtigt

      MVH

      Henrik

      Svar
      1. Ejnar Zacho Rath siger:
        13. februar 2025 kl. 22:25

        Ja, tarifsikringen sidder inde i huset sammen med alt det andet. Heldigvis – så det er nemt at skifte den, når det alligevel går galt en gang om året eller noget i den størrelsesorden.

        Vh
        Ejnar

        Svar
        1. admin siger:
          14. februar 2025 kl. 15:11

          ok, det forklarer det hele for mig.

          Svar
  4. Hans Andersen siger:
    15. februar 2025 kl. 17:50

    Har ikke noget problem 😉 Der har været virksomhed på ejendommen, og der er 80A i gravstenen. Huset har godtnok kun 35A, men hvis der bliver problemer, så kan jeg vel bare bede elektrikeren sætte en større sikring i inde i bygningen.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Elbilerne flytter på fordelingen af forbruget
  • Pas på begrænsninger i din elbil på sommerferien
  • Elsystemet skifter fra timemarked til kvartersmarked
  • ⚡️ **Strøm til bundpris lørdag kl 11-16!** ⚡️
  • Længst fra en lynlader

Seneste kommentarer

  1. admin på Hitzeflaute!
  2. Jesper på Hitzeflaute!
  3. Palle på Vores hjerner svækkes
  4. Hitzeflaute! - Grønnere Elforbrug på Fra and til pelikan
  5. Søren E på Lad billigt i Tyskland på ferien

Arkiv

  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes