Den økonomiske liberalismes fader var Adam Smith. Han mente ikke at regeringer skulle blande sig i markedet. John Keynes mente, at regeringer skulle blande sig i kriser.
Her er hvad der skete i Australien:
1. Jeg køber råvarer for to kroner og tilbyder mine rundstykker til markedet for 2,5 kr. Folk er villige til at betale 3 kroner, så det er hvad jeg får for varen
2. Råvarerne stiger voldsomt, der er krig i Ukraine. Nu koster råvarerne 6 kr. Jeg siger til markedet at jeg vil have 6,5 kr. Det er folk villige til at betale, så det får jeg i en periode
3. Markedspladsen griber ind, og siger, at mine rundstykker er for dyre. Jeg må kun sælge for 4,5 kr.
4. Borgmesteren siger, at jeg kan hente mine tab i forhold til omkostningerne hos hende, men det er lidt af en proces at godtgøre hvad råvarer og energi koster, så jeg beslutter mig for at det ikke er indsatsen værd
5. Markedspladsen er i oprør, og tvinger mig til at sælge til 4,5 kr., og lover at betale omkostningerne senere
6. Nu har markedspladsen overtaget ansvaret for at drive butikken, jeg er umyndiggjort
I dette tilfælde vil tilhængerne af Smith notere sig en overbevisende 6-0 sejr over Keynes. Jeg er ikke nogen stor fan af noget økonomihold, men lige her tillader jeg mig at holde med udeholdet, selv om det har tabt. Det første indgreb i Australien begrænser udbuddet på et tidspunkt, hvor der er behov for mere udbud. Èn dårlig kamp kan de fleste hold godt tillade sig.
Priser mv i kommentarerne som sædvanlig
MVH
Henrik
Historien er en oversat og tilpasset udgave af Ben Kefford’s opslag på LinkedIn. Hat tip Ben! If you read this, it’s a Danish course designed just for you.
