Jeg har skrevet om eksponentiel vækst mere end ti gange, du kan se opslagene her: https://elforbrug.nu/?s=eksponentiel
Eksponentiel vækst er spændende, fordi væksten indeholder en overraskelse. Eksponentiel vækst genkendes ved at man for sent indser hvad det er man er udsat for. Der er mange eksempler på eksponentiel vækst, jeg skrev om ChatGPT den 4. december, dagen efter rundede teknologien 1 mio brugere. På produktets femte levedag.
Eksponentielle fald er ikke nær så dramatiske, fordi det er sværere at se det, der forsvinder. Hvis noget vokser med 10% i hver generation skal der syv generationer til en fordobling. Og syv generationer til en halvering. Sådan gik det med fastnettelefonen, og den vil ingen savne. Hvis vi er lige så dårlige til at forstå eksponentielt fald som eksponentiel vækst kan vi godt risikere at overse vigtige ændringer i vores samfund, det bekymrer mig.
Det tager ret lang tid at afmontere (kerne)kraftværker, men hvordan fastholder man dygtige medarbejdere i processen, når der ikke er en fremtid indenfor industrien?
Vi udflager industri til lande med ondt i menneskerettighederne, hvad gør vi, hvis vi bliver uvenner med de lande der har produktionsevnen?
Vi er vant til at der er flere unge i hver generation, der skal tage sig af færre ældre. Fertiliteten i Danmark er nu 1,67. Vi kommer til at være færre unge til flere ældre, hvordan får vi det samfund til at hænge sammen?
Er der andre ting vi overser i en verden med eksponentiel udvikling?
MVH
Henrik
Gode pointer. Du spørger til hvad vi overser – et bud kunne være bæredygtighed. Er det realistisk at løbe 800m på 4 sekunder?
Ta’ f.eks. huspriser som er steget 20% årligt i visse områder. Det er kun bæredygtigt så længe der er vækst i samfundet.
Overgang til varmepumper – kun bæredygtigt så længe der er varer på hylderne og folk der kan montere. Herefter stiger priser og der er risiko for faldende kvalitet.
Er det bæredygtigt, hvis alle pillefyrsejere (ca. 100.000 stk.) skifter til VP med 7.000kWh årligt forbrug – vel at mærke inden elnet og VE ressourcer er på plads?
Er det bæredygtigt at folk IKKE skifter til VP – fordi de lige skal vente på næste tilskudsrunde?
Er det bæredygtigt at sætte varmepumpe i en utæt rønne – når samme energimængde kunne dække energibehovet i 2-3 moderne boliger?
Er det bæredygtigt at give tilskud til udbygning af fjernvarmen… det betales jo af os alle sammen… også de som aldrig vil kunne få adgang til fjernvarmen.
Er det bæredygtigt at “man” kan betale sig fra at opføre sig bæredygtigt?
Måske er det mest bæredygtige, at gøre det så godt vi kan med det vi allerede har. Måske er der både økonomisk og miljømæssig gevinst ved at levetidsforlænge og optimere, fremfor blot at følge væksten ukritisk.
Og måske vil det være mere bæredygtigt at prioritere i den grønne omstilling, for at undgå flaskehalse. Det er næppe bæredygtigt at sætte fuldt blus under udrulningen af varmepumper, elbiler og PtX samtidigt.
P.S. Jeg er med i en lokal forening, som er tilhænger af VE, men modstander af et konkret projekt. Hvis du mangler lidt input til materiale, stiller jeg mig gerne til rådighed. Det virker som om du er rimelig objektiv i dine skriverier. Hint: VE-modstand bunder ofte i reelle bekymringer og samfundsmæssige overvejelser.
P.S.S. Her er en teaser: https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/contents/publication/notat-om-dobbeltkontering-i-energi-og-co2-regnskabet/notat-om-dobbeltkontering-energiogco2regnskabet.pdf
Hej Søren
Det er gode pointer, som alle peger på at vi skal koordinere indsatsen. På den anden side, så er jeg bange for at selv om vi forfølger alle tiltag, så er det ikke nok.
Hvad angår modstand mod lokale projekter, så lyder det som NIMBY, det har jeg ikke ret meget til overs for. Vi skal alle bidrage til den grønne omstilling. Folk protesterer eksempelvis mod kystnære havvindmølleparker med alle mulige fantasifulde argumenter. Det er ofte ret snævertsynet.
MVH
Henrik
Vi behøver heldigvis ikke være enige om alt. Men en forudsætning for at få hastigheden op på den grønne omstilling, og energipriserne ned, er at vi forstår hinanden og løser problemerne i fællesskab.
Energiområdet er kompliceret. Du skriver selv om “folk” der er sure over uigennemskuelige priser og tariffer. Netop uvidenhed kan vise sig at blive en af de store forhindringer på vejen mod et grønnere elforbrug.
Nogle problemer handler om kommunikation, andre problemer bunder i noget strukturelt. Den saglige dialog er korteste vej til at rydde hindringer for den grønne omstilling af vejen. Derfor mener jeg det er en fejl, at du (og mange andre), ikke ønsker dialogen.
Når det er sagt, så af hjertet tak for det vigtige oplysningsarbejde du laver på denne site.
Hvad er det for en dialog jeg ikke ønsker?
Jeg medgiver, at elmarkedet til stadighed bliver mere gennemskueligt, blandt andet i kraft af dit fortrinlige arbejde. Der er stadig lang vej igen – der er mange områder hvor logikken halter.
Jeg giver et par eksempler i håb om at du (og andre) vil ta’ dem op, så vi alle kan blive klogere og bedre.
Et ”Grønnere Elforbrug” handler, så vidt jeg kan bedømme, først og fremmest om at reducere CO2 udledninger. De fleste, undertegnede inklusive, er helt enige i det mål. Derfor er CO2 efterhånden også et væsentligt parameter i alle politiske beslutninger. Men kan vi stole på statistikkerne når CO2 besparelser dobbeltkonteres jvfr. tidligere delte link? Træffer politikerne beslutninger på rette grundlag?
Når der opstilles større landbaserede VE-anlæg indebærer det ofte, at en række ejendomme nedlægges. Beboerne kompenseres behørigt, men opstillingskommunen mister skatteindtægter fra de berørte familier (mange landkommuner oplever netto befolkningstilbagegang). VE-anlæggets ejer er ofte hjemhørende i en anden kommune, landsdel eller sågar i udlandet. Beskatningen havner således et helt andet sted, end opstillingskommunen. Har burde der, om noget sted, laves en kommunal udligningsordning.
Placering af landbaserede VE-anlæg er styret af lokale lodsejere. Hver gang et nyt projekt ser dagens lys, startes der en lille krig mellem lodsejer og kommune på den ene side, og naboer på den anden. Samtidigt er der faktisk lavet fine landsdækkende modeller for optimal placering (hensyn/afstand til naboer, natur, militær, luftfart osv.), som ikke bruges: https://energinet.dk/media/orbj05za/rs-analyse-januar-2015-potentialet-for-landvind-i-danmark-i-2030.pdf Hvorfor bruger man ikke modellen? Hvem skal have beslutningskompetencen?
Hvad er vigtigst: at få turbo på den grønne opstilling eller prisen på havbunden? https://www.zetland.dk/historie/sek39kzn-ae6XddK5-1751a
Det er vigtigt at vi får styr på det. Ellers mister borgerne tilliden, og vi risikerer, at omstillingen mod et grønnere elforbrug forsinkes unødigt.
Hej Søren,
Tak for et godt langt indspark.
Hvad angår dobbeltkontering, så er det et hår i suppen. Hvis du foretager en væsentlighedsvurdering er mit gæt, at kommunernes investeringer er så små, at det forsvinder i det store billede
De landbrugsejendomme der nedlægges er et andet hår i suppen. Der er i forvejen afvandring fra de kommuner, og skatteindtægterne kan næppe være væsentlige. Desuden skal vi ikke bedrive sognerådspolitik midt i den grønne omstilling.
Det er netop din pointe med placering af landbaserede anlæg, her er vi enige, men placering af beslutningskompetencen er desværre ikke mit fagområde
Dit link til prisen på havbunden skal jeg dedikere noget tid til, det kunne godt ende med et opslag
MVH
Henrik
Vedrørende ‘priser på havbunden’, så virker det som om vores politikere har klemt den åbne dør i, for at kunne tjene penge. Jeg har fuld forståelse for at de vil tjene penge, men det er en ærgerlig proces.
MVH
Henrik