
Tredje trin på det arbejde der skal rette op på en ubalance er regulerkraftmarkedet. Hvor de foregående markeder er svære at forholde sig til markedsmæssigt, bliver markedet pludseligt nemt at forstå igen.
Regulerkraftmarkedet er den fleksibilitet som aktørerne har til rådighed efter at spotmarkedet er kørt. Både forbrugere og producenter kan deltage i markedet, men af pædagogiske årsager skriver jeg videre om situationen med det tabte kraftværk og ud fra producenternes synspunkt.
Historien fortsætter: Vi har tabt et kraftværk, systemerne har flyttet ubalancen fra primærregulerende enheder til sekundære enheder. Elsystemet er i balance, men der mangler stadig en enhed i den efterfølgende time. Energinet kigger nu på manuelle reserver. De kraftværker, der kun har solgt dele af deres kapacitet har budt resten ind i markedet. Energinet tjekker listen over kraftværkers bud, og køber den mængde strøm, der mangler i den efterfølgende time. Det gør de ved at aktivere en stribe bud.
Prisen i markedet bliver prisen på den dyreste enhed, der skal til for at dække behovet. Alle aktiverede bud bliver afregnet til denne pris. Det er samme mekanisme som i spotmarkedet, og i øvrigt den mekanisme, som mange forbrugere er sure over, for den betyder at vindmøllerne har tjent gode penge i år.
Vi er nu nået så langt, at almindelige forbrugere kan følge med. På http://emd.dk/el/ kan du se elmarkedet, i funktion. Er der en mørkeblå linje hen over den tyrkise spotpris er det opregulering. Er der en gul linje under den tyrkise har der været nedregulering.
I morgen ser vi på hvordan Energinet sikrer sig, at der er nogen der byder ind i markederne.
MVH
Henrik
4 thoughts on “Systemydelser 3/6 Regulerkraftmarkedet”