— Meget lave spotpriser på el næste døgn, hen til fredag aften. Weekenden har også meget lave elpriser det meste af tiden. Næste uge har lave frokostpriser. —
Et af problemerne i vores samfund, er de steder, hvor man fuldstændigt gratis kan forurene, uden at man på nogen måde bliver gjort ansvarlig for omkostningerne.
Vi arbejder på at få omkostningerne ved at udlede CO2 til at stå mål med oprydningen. Det er svært, for alle nationer udleder, og vi skal alle yde vores.
En anden forurening jeg ser tit er tåbelige argumenter og misinformation, der spredes i vildskab specielt på Facebook.
Dagens illustration er en af verdens rigeste, der sætter lighedstegn mellem at bekæmpe global opvarmning og kommunisme.
Kommunisme!
En ideologi der har kostet et tocifret antal millioner menneskeliv, og er så forfejlet, at selv tyskerne ikke kunne få skidtet til at virke.
Elon Musk ejer X/Twitter, hvorfra illustrationen stammer. Fællesskabsnoterne i bunden er et godt tiltag, som på den platform begrænser udspredelsen af misinformation. Det kunne Facebook godt lære noget af.
Vi andre kan tage screenshots, når den brune bodegas udslip bliver for stramme, og minde folk på, at der er vidner til galskaben.
På den måde får forureningen en omkostning, det plejer at virke.
Både for CO2 og dårskab.
MVH
Henrik
Elfluencer