— Der er rimelige elpriser de fleste eftermiddage undtagen torsdag. Der er dog også morgen- og aften-spids alle dage, undgå dem. —
Dagens graf viser, at Danmark med over 50% af elproduktionen på vind ligger langt foran resten af EU, og det er med til at vi bliver ved med at sætte rekorder , også med meget lave elpriser . Og så er vi endda ikke engang rigtigt begyndt på elnet-batterier som er så populære i udlandet.
Den grønne prik er 2022, den blå er 2023, så linjen mellem de to prikker viser hvor meget mere vind der er kommet i elsystemet.
Belgien, Holland og Tyskland investerer voldsomt i vind, og selv polakkerne er begyndt at flytte sig. Og så kommer Storbritannien oveni, som Danmark jo bytter strøm med gennem Viking Link.
Det er gode nyheder, i et nyhedsbillede, hvor vindudbygningen ellers har været beskrevet som manglende.
Der bliver nemlig slet ikke investeret nok i vind på EU-plan. Endnu
MVH
Henrik
Elfluencer
Kilde : EMBER European Electricity Review https://ember-climate.org/insights/research/european-electricity-review-2024/
Her kan du se hvordan det går med udbygningen af solstrøm: Sol over lande