Med inspiration i løsninger brugt på Cuba, i Senegal og Indonesien har Tyskland tænkt sig at leje et eller flere skibe med et oliedrevet kraftværk ombord. Det er ret store enheder, helt op til 480 MW. Til sammenligning er de centrale kraftværker i Danmark omkring 400 MW.
Det lyder eksotisk, men det er egentlig ikke så tosset. Olie kan hentes mange steder, og er langt billigere end den gas, som Tyskland har gjort sig afhængig af.
Efter 1973 byggede man de danske oliedrevne kraftværker om til at køre på kul. Det to ti år, men derefter kunne man hente brændsel i Columbia, Indien, Australien, Polen, Sydafrika, og.. Rusland. Hvilket man gjorde. Det gav fleksibilitet og man kunne opbygge lagre, så man var sikker på energiforsyningen. Desværre bliver den slags tankegang glemt. En rask lille elafbrydelse sætter gang i salget af nødgeneratorer. Det virker som om mands minde er ganske kort: Vi har levet i overflod så længe, at vi overvejer at gå i gaden og demonstrere, hvis elektriciteten bliver dyr.
Vil man høre fra en, der var med i første række i 1973, så optræder Paul-Frederik Back på et arrangement hos IDA den 4. oktober i Aalborg. Paul-Frederik Bach leverer stadig fine prognoser på pfbach.dk. Undertegnede har også et oplæg. Arrangementet er fuldtegnet, men det forsøges flyttet til større lokaler, så skriv dig på venteliste, hvis du vil med: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/det-nordiske-elmarked-og-forbrugernes-muligheder-346292
Jeg skal også optræde på det Fynske folkemøde Middelfart denne torsdag kl 19:15, vel mødt: https://fyens.dk/artikel/folkem%C3%B8de-i-middelfart-15-september-se-hele-programmet-her
MVH
Henrik
Dagens illustration er igen kunstig intelligens, der omsætter “Tilt-shift photography of a powerplant on a barge on a lake in a city” Jeg er ret imponeret af Dall e