⚡️Bundpris igen søndag kl 10-16:30, det er 3 dage i træk!⚡️ Lave frokostpriser fortsætter i god sol i dagevis. Fra tirsdag kan aftenprisen være højere igen.
2.500 A
Det gik meget godt meget længe med at trække 25 ampere til hvert hus.
Elnetselskaberne er naturlige monopolforretninger ligesom vand, kloak og gasnet, og derfor underlagt Forsyningstilsynet, der tilser, at forsyningen er omkostningsægte, altså at elnetselskabet kun må opkræve det beløb fra elkunderne som det lokale elnet har i omkostninger. Forsyningstilsynet pålægger en indtægtsreguleringsramme, som begrænser hvor meget et elnetselskab må kræve for at levere strømmen.
Resultatet er, at der er skabt et kunstigt pres der efteraber konkurrence, så elnetselskaberne tvinges til at spare. Leverance af strøm er billig, og alle er glade. Indtægtsrammereguleringen ser bagud på elnetselskabernes historiske forbrug og strammer skruen på de selskaber, der har for høje udgifter.
På vores villavej er der 100 husstande, der hver må trække 25 ampere. Det er 2.500 ampere. Da elnetselskabet kender os forbrugere, er der trukket ledninger, der passer med normal belastning, der hos os synes at være… 100 ampere. Jeg ved ikke hvad nettet er dimensioneret til, men det er nok et sted derimellem – det er helt sikkert ikke kun 100 ampere, og helt sikkert heller ikke 2.500 ampere. Alt er vel, for vi har strøm nok.
I går skrev jeg om de nye elforbrugtyper: Elbilen, der trækker 16 ampere på alle tre faser, og varmepumper der også trækker strøm. Nu går den ikke længere for elnetselskaberne. Mange steder har man været klar over problemet og i god tid trukket ledninger, der kan bære elbilerne og varmepumperne. Men ikke alle steder: Elnet kan ligge i jorden i 50 år, og så gamle ledninger er ikke nødvendigvis forberedt til moderne forbrug.
Det er heromkring at mange forbrugere bliver gale: De har betalt for 25 A, og nu kan det ikke leveres! Jeg kan kun svare, at det er et sundhedstegn. Havde vi skullet dimensionere systemet til 25A for alle huse havde vi brugt alt for mange penge.
- Der er heller ingen, der vil betale for 264 spor på Køge Bugt motorvejen for at få myldretidstrafikken frem i samme tempo som på Hirtshalsmotorvejen (det ville iøvrigt give flaskehalse andre steder i vejnettet!).
- Af andre eksempler med samme tankegang er vores internetforbindelser, og reelt alle steder i samfundet vi står i kø af og til.
- Borgerservice er lagt ned i hele landet pga MitID, det får os ikke til at råbe op: Vi ved, at det er forbigående og har tillid til at der tages hånd om situationen.
Heldigvis har elnetselskaberne fået hjælp af Forsyningstilsynet: Der er gjort plads til fornyelser i indtægtsrammereguleringen, så jeg ser lyst på fremtiden.
Hvis du holder din elbil fra kogespidsen!
Mvh
Grønnere elforbrug
Elfluencere
{unsubscription_url}
