Distributionsnettet
Der er tre grunde til at jeg startede Grønnere Elforbrug: Grøn omstilling, muligheden for at nørde, og for at spare elnetselskaberne for en unødig udbygning af nettet ved at flytte på vores forbrug.
Dagens illustration er fra den udmærkede bog “Visual Guide To The Power Grid – Inside The Greatest Machine In The World” som jeg tidligere har anmeldt.
Transformatorstationen er næste trin på vores vej fra stikkontakten. Vi har 400 volt, eller 0,4 kV. Tabet i ledningerne afhænger alene af hvor mange elektroner man leder igennem. Skulle vi fortsætte med 0,4 kV hen til kraftværket ville ledningerne blive voldsomt tykke. Heldigvis kan man spare på ampererne ved at bytte strøm for spænding. En transformator bytter om på forholdet mellem strøm og spænding med et overskueligt tab.
På den anden side af transformatorstationen har vi typisk 10 eller 60 KV. Det kan ses på ledningerne ind i transformerstationen: ledningernes ophæng har nogle ‘tallerkner’ monteret, det er isolatorer. Jo flere isolatorer, jo mere spænding er der på linjen. En isolator er normalt 10-15 kV, så du kan tælle dig frem til, om det er en 60, 132, 150 eller 400 kV linje.
Transmissionsnettet, det er i morgen
Priser mv i kommentarerne
MVH
Henrik