Som ventet meget gode elpriser natten til mandag. Natten til tirsdag bliver også god, men nok ikke så god som natten til mandag. Derefter stiger prisen jævnt hen over ugen, uden udsigt til gode elpriser ⚡️
DEL GERNE
Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:
Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 145 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 2 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 17 dage (fra 07. januar til 24. januar 2024).
Den sidste bundprisdag var den 24. januar.
– Til sammenligning har elprisen været høj 18 gange ét år tilbage.
Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 152 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 2 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 18 dage (fra 7. januar til nu)
– Til sammenligning har elprisen været høj 18 gange ét år tilbage.
Statistikkerne herover gentager jeg hver gang der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, kan du passende citere hvor tit vi har bundpriser her i landet. 😉 🏡⚡
Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.
Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse sat forholdsvis lavt, den lave pris er ca 20% af gennemsnitsprisen, matematisk skulle jeg over 250 øre/kWh for at have symmetriske krav til bundpriser og høje priser.
Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.
MVH, og god fornøjelse
Henrik
Elfluencer ⚡