
— Bundpris fortsætter midt på dagen hele ugen! Onsdag endda kl 11-17. Nat er almindelig elpris, og morgen&aften er noget højere. —
Det lyder som Science fiction, men der er meget kortere vej til at hente grøn strøm ud af Lillebælt, end man skulle tro.
Grønnere elforbrug har deltaget i udarbejdelsen af et forstudie, der viser, at det er muligt at udvinde endda betydelige mængder grøn strøm, ved at placere to tidevandsturbiner mellem bropillerne på Den gamle Lillebæltsbro.
Fra et teknisk synspunkt er det kendt teknologi (bl.a Japan og Skotland). Pilotprojektet arbejder med to japanske 1.1 MW AR1100 turbiner, idet de udmærker sig ved at kunne drejes, så der er plads til skibsfarten. På sigt kan projektet udvides med større turbiner, der bedre kan udnytte den stærke strøm (!) i det 80 meter dybe Hundedyb.
Der er tre forhindringer, der skal løses for at få projektet til at lykkes:
– Skibstrafikken skal kunne passere uhindret
– Miljøet må ikke lide overlast
– Den gamle Lillebæltsbro skal bevares
Hvad angår miljøet, så viser en screening, at den oprøring og iltning af vandmasserne, som turbinerne medfører, faktisk vil betyde en forbedring af vandmiljøet i Lillebælt.
Bropillerne under Den gamle Lillebæltsbro har længe været en bekymring, men elindtægterne fra pilotprojektet alene er rigelige til at dække en forstærkning af fundamenterne, som endda kan genbruges ved at skalere projektet op.
For mere information, har jeg lagt rapporten her: https://elforbrug.nu/lillebaelt
MVH
Henrik
Elfluencer
Tidevandsturbiner har kørt i flere år i Japan https://engineerine.com/japan-megawatt-tidal-turbine/ og i Skotland https://www.bbc.com/news/business-67639476
Hvem vil ikke gerne have billig, stabil og klimarigtig energi? Den floskel er muligvis sagt før i andre kredse, men når først tidevandsværket er bygget, er energien stort set uden omkostninger.
Rance Tidal Power Station producerer 500 GWh årligt, hvor meget forventes at kunne produceres på Little Belt Tidal Power Station?
https://en.wikipedia.org/wiki/Rance_Tidal_Power_Station
Kunne tidevandskraft ikke tænkes ind i en fast forbindelse mellem Als og Fyn? Der er åbenlyse fordele, hvis man tænker det ind i designet fra starten. For eksempel at en 18650 battericelle har samme form som en bropille, så det er bare at skalere op, så energien kan lagres på stedet.
Det var en aprilsnar 😉
Det var det med bropillen også 🙂
Mig bekendt er tidevandskraft langt fra at være konkurrencedygtigt, så, det vil aldrig bleve etableret uden massiv støtte