— Søndag frokost og natten til mandag er nu de kommende laveste elpriser. Nytårsdagene har også udsigt til lave priser meget af døgnet. —
Dagens graf siger det hele: Den samme vare koster midt i februar 2,2 gange mere end den gør i starten af januar!
Det er Mette Frederiksens skyld! Det er de uduelige politikere, som igen ikke har evnet at gøre varer tilgængelige, så vi allesammen kan nyde dem, når vi vil.
Det er helt tydeligt, at nogen skummer fløden og tager vilde overpriser!
Hvordan kan man forsvare et system, hvor en skihytte i Norge er ekstra dyr, lige netop i Uge Syv, hvor børnene har ferie?
Jeg ved godt, at skihytter er en luksusvare, og strøm regnes for en livsnødvendighed, så min analogi holder ikke helt, men det undrer mig virkelig, at så mange danskere ikke har respekt for udbud og efterspørgsel. Det er fuldstændigt normalt, at salt i dag er en vare vi kaster på fortovet, og som i fordums tid var en luksus.
På samme måde betragter vi strøm som en vare, vi ikke skal bekymre os om, for det meste er strømmen så billig, at vi knap gider lukke for den, når vi ikke lige bruger den.
Den indstilling er vi ved at gøre op med her i landet. Strøm er stadig en møgbillig vare, vi kan svine med.
På de gode dage, og dem er der mange af: https://elforbrug.nu/2024-12-20/ og https://energiwatch.dk/Energinyt/article17764779.ece
MVH
Henrik
Elfluencer
