Gårsdagens opslag gik på de drivende kræfter under elpriserne. På baggrund af for den overvældende interesse (fra Kurt Jacobsen) er her lidt mere om gas og vand.
Kurt spørger hvorfor prisforskellene er så dramatiske, og det er da også voldsomt med dagsgennemsnit på 2 hhv 115 øre i to naboområder. Faste følgere der allerede har tænkt ‘flaskehalse’ kan passende springe ned i teksten til nogle ret alvorlige tyske miner.
Flaskehalse er hele forklaringen, der er simpelthen ret stor forskel på udbud og efterspørgsel i de to zoner, men Kurt stiller et godt spørgsmål: Hvorfor er forskellen så stor?
Der er mange parametre, bl.a. kan efterspørgselskurverne være stejle, så en lille ændring flytter meget på prisen. Men i dag zoomer vi ind på NO3, der har de lave priser. NO3 er forbundet til NO1 og NO5, der har høje priser. NO3-NO1 er maks 500 MW, men 250 MW i morgen. NO3-NO5 er maks 500 MW, men 200 MW i morgen. Oslo sidder i NO1. De forbindelser er etableret med sytråd! Når man køber 450 MW monsterbillig strøm i NO3 og flytter det sydpå er det slet ikke nok til at sænke prisen.
NO2 nævnte jeg i går er den øverste graf. Jeg nøjes med at gentage: Voldsomme problemer.
TYSKLAND
Har man et stort problem, er der en let måde at gøre det småt på: Man stiller et endnu større problem ved siden af.
Den tyske regering har regnet på nogle forskellige scenarier, for at se, hvordan det forventes at gå med de tyske gaslagre. Svage sjæle bør stå af her
Nederste graf viser 7 simuleringer af tyske gaslagre, og med prikker de mål der er sat for lagrene hen over tiden 21 januar 2022 til juli 2023. Der er ét scenarie, der går godt, det er hvis russerne holder sig over 40% eksport og Tyskland reducerer eksporten. Alle andre scenarier ligner noget der er på eller i afgrunden. Der er tyske glasværker, der har kørt i årtier uden produktionsstop, det her er meget alvorligt.
Tyskerne er med rette ude og kalde det her for et europæisk problem, hvor man skal dele lagre. Om andre lande vil hjælpe Tyskland ud af den selvskabte knibe er stadig ikke afgjort.
Russerne læser også med, det er spændende hvor langt de vil tage den økonomiske krigsførsel.
Priser, prognoser og udledninger i kommentarerne
MVH
Henrik
#fastflex
Kilde:
https://www.bmwk.de/…/20220623-bundesministerium-ruft…