— Der er lave elpriser det meste af ugen. Torsdag får almindelig elpris for årstiden, undgå den aften.
Natten til tirsdag får lave elpriser, især i Vest-Danmark. —
Danmarks huse har fået mange solceller på taget. Det er fint en klar forårsdag med blå himmel og ingen skyer, men de fleste dage er der skyer som driver i blæsten. Når en sky går for solen, laver solcellerne mindre strøm, og det kan skifte ret pludseligt.
Billedet viser hvor mange Watt husets solpaneler giver i løbet af en dag. Udsvingene er ret skarpe når skyerne leger Titte-bøh (også kaldet Borte-tit https://www.alt.dk/boern/nar-baby-bliver-vaek ) – det ene øjeblik dækker en sky for solen, det næste øjeblik er skyen væk, og solen stråler igen. Når skyen dækker for det ene hus, skinner solen på et andet hus, og sådan udjævner de to huses solpaneler hinanden. Det ser vi på i morgen!
Men det sker også at et helt parcelhuskvarter dækkes af en sky næsten samtidig, og så sker der større udsving i elnettet.
Det er en mini-udgave af hvad der sker for de store solparker med mange tætsiddende MegaWatt solceller, som jeg skrev om sidste år : https://elforbrug.nu/som-solen-skinner/
-som henviste til Energinets udfordringer https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2022/03/18/drivende-skyer-sluger-alle-energinets-reserver-til-at-sikre-balancen-i-elsystemet/
Elsystemet skal have kapacitet til de sjældne tilfælde hvor flere store solanlæg svinger sammen fordi skyer tilfældigvis går ind over dem samtidig, også selvom de er mange kilometer fra hinanden. Det kræver at der er andre kraftværker der kan svinge op og ned i modtakt med solparkerne.
I de største solparker bruger man “SkyCamera” til at forudsige hvornår næste sky går for solen. Blæsten er ret stabil i skyhøjde, så man skal bare filme skyens fart og retning, så ved man i forvejen hvornår den ankommer. https://samarth-b.github.io/skycamIrr/
Jo flere SkyCams man har, og jo større afstand der er imellem dem, desto mere præcis bliver prognosen. Man gør det samme med vindmøller, som ovenikøbet har sin egen vindmåler.
Lige om hjørnet vil sådan et “SkyCamera” kunne kombineres med et batteri, og så kan solcelleparkerne glatte deres produktion ud.
MVH
Henrik
Elfluencer
Tak til Peter Meegård for solcelledata.
1 thought on “Solstøj”