— “Gratis strøm” inden søndag kl 17, og igen mandag kl 12-15, og nok også onsdag eftermiddag.
Derimod er der noget dyrere strøm aften mandag og torsdag. —
Mange klager over at solceller forurener, når de produceres og når de er udtjente.
Dagens illustration viser hvor meget affald verden producerer. Når vi anvender solceller er det de orange klodser til højre.
Med mørkegrå er kulaske til sammenligning. I Danmark brænder vi meget husholdningsaffald, så den del ser anderledes ud hos os.
Dagens graf er meget vildledende: CO2-udledningen fra eksempelvis kulkraft-produktionen er alt for stor til at kunne komme på diagrammet. Regner vi højt, er der 10% kulaske. Som altså stammer fra 450.000 millioner tons kul. 1 ton kul giver 2 ton CO2 (*)(1 carbon plus 2 ilt), altså 900.000 millioner ton! Sammenlignet med 12.000 millioner ton plastaffald, eller de 160 millioner ton solcelleskrot i dagens graf.
Men skrot er bare et andet ord for råvare, hvis man har en passende genbrugs-industri, og det er solcellebranchen også igang med.
Som vanligt kan det betale sig at google kritisk, inden man hopper på simple argumenter for og imod diverse energikilder.
Virkeligheden er grumset!
Med uklar hilsen
Henrik
Elfluencer
Kilde: https://x.com/janrosenow/status/1801898673757905374
(*) rettet august 2024: Det er en stærk underdrivelse, der er nærmere 3 ton CO2 for hvert ton kul
Jeg forventer også at man i fremtiden bliver bedre til at udnytte de udtjente paneler. Jeg har to problemer i forhold til selv at få solceller på taget:
1. Usikkerhed i forhold til fremtidens elpriser, indtil p2x for alvor tager fra, tror jeg at der bliver lavere afregningspriser i de perioder hvor solcellerne producerer mest.
2. Den der undersøgelse fra Aalborg Universitet, som viser, at solceller ikke er så grønne som man tror, og nogle udleder mere i produktionen end de sparer i drift. Ikke at jeg nødvendigvis stoler på undersøgelsen, men jeg har endnu ikke set den modbevist. https://vidogsans.dk/mange-solceller-skader-klimaet-mere-end-de-gavner/
Et solcelleanlæg med batterilager vil afhjælpe punkt 1, men desværre trække ned i punkt to. Men en skønne dag kommer der et anlæg derop.