Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Solceller – skift til produktionsstyret elpris

af admin om 15. maj 202226. juli 2023

Jeg har tidligere skrevet om mængden af solceller i Danmark. Grafen der viser udviklingen er knap så dramatisk som sidst jeg brugte den, det er fordi jeg tager ældre data ind, så ser den mindre stejl ud. De tre grafer viser udviklingen af grøn produktionskapacitet i Danmark. Øverst landvind med grønt. Vi har haft landvind længe, og det var den billigste energiform, indtil (trommehvirvel) det eksponentielle fald i omkostninger gjorde solceller billigere. Bemærk at der er er knap 5.000 MW landvind i Danmark. Det svarer nogenlunde til vores normalforbrug.

Den blå graf er havvind, jeg tror der er en datafejl, som giver et knæk tidligt 2021. Havvind indeholder de store parker, derfor den trinformede kurve, hvor hvert trin er en ny park. Hav+landvind er rigeligt til at dække vores behov. Hvorfor bygger vi så mere? Man skulle tro, at det skyldes, at vindmøller leverer mindre af og til, når der er lavere vind, men det er ikke hele forklaringen: Det er alt for nemt at se på Danmark isoleret. Vi kan jo sælge vindstrømmen til naboerne. Sælger man strømmen til Norge, sparer de på deres vandkraft. Når det så er vindstille, har nordmændene vand i overskud, det sænker prisen for os.

Nederst den orange kurve med solcellekapaciteten. Den knækker opad her i landet. Det er som nævnt ovenfor farligt kun at se på Danmark. Vi er forbundet til andre lande: Tyskland har haft et eksponentielt forløb frem til 2012, hvor de slog bremserne i. Siden da er de startet forfra på et nyt eksponentielt forløb. Det er set i mange lande. Lovgiver opdager udviklingen og griber ind, men ikke med eksponentiel lovgivning. Det skete i Danmark i 2010, da man stoppede nettomålerordningen.

De gule punkter er den hollandske udvikling, jeg har divideret deres kapacitet med fire for at få punkterne ind på grafen, så man kan se udviklingen. Det hollandske elforbrug er lidt over det dobbelte af det danske elforbrug. Det betyder, at deres solceller stort set producerer det samme som deres forbrug på en god dag. Det ser vi på de elpriskort jeg poster i kommentarerne, hvor de jævnligt har negative priser.

Det er totalt utaknemmeligt at offentliggøre prognoser. Energistyrelsens analyseforudsætninger indeholder en fremskrivning af solcellekapaciteten i Danmark, der er lineær frem til knap 6.000 MW i 2025. Jeg tror de tager fejl. Der kommer flere anlæg, og hurtigere. Der er nemlig tale om eksponentiel vækst.

Resultatet af den store tilvækst i solceller betyder, at vi kommer til at se lave dagspriser i sæsonen, UAFHÆNGIGT AF FORBRUGET. Hvis Grønnere elforbrug får total succes og flytter 1-2 GW elbil-ladning til de gode tidspunkter, kan vi afbøde noget af udfordringen. Men det bliver nok for lidt og for sent. Det er også en læring af eksponentiel vækst.

Afkoblingen af forbrugets indflydelse på elpriserne vil nogen omtale som et spotpriskollaps. Det skal vi tage helt roligt: Energinet og markedet har værktøjer på plads til at styre den situation. Elnettet bryder ikke sammen af den grund. Det er spændende tider i elmarkedet. Næste og formentlig sidste opslag om eksponentiel vækst kommer til at handle om hvad der skal ske for at få noget mere forbrug, det bliver nok i morgen, hvis ikke der igen-igen kommer noget mere aktuelt forbi.

Kender du nogen, har solceller? Tip dem gerne om denne side, så kan de se hvilke dage de har mest glæde af anlægget.

Priser mv i kommentarfelterne

MVH

Henrik

PS: Jeg er blevet spurgt hvorfor jeg ikke opdaterer så tit. Det ser ud til, at Facebook piller det indhold ud man ikke reagerer på. Så hvis du liker mine opslag, er der større sandsynlighed for at de dukker op på din Facebook.

Category: Elpriser

Indlægsnavigation

Sikke en fredag vi har foran os:
Hvad retter op på den megen VE?

Related Posts

Ampære er elmarkedets svar på Netflix. Del 6/8

juni 12, 2022
Read More

Du kan stemme igen

november 2, 2022
Read More

Som vinden blæser

juni 9, 2023
Read More

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Elbilerne flytter på fordelingen af forbruget
  • Pas på begrænsninger i din elbil på sommerferien
  • Elsystemet skifter fra timemarked til kvartersmarked
  • ⚡️ **Strøm til bundpris lørdag kl 11-16!** ⚡️
  • Længst fra en lynlader

Seneste kommentarer

  1. admin på Hitzeflaute!
  2. Jesper på Hitzeflaute!
  3. Palle på Vores hjerner svækkes
  4. Hitzeflaute! - Grønnere Elforbrug på Fra and til pelikan
  5. Søren E på Lad billigt i Tyskland på ferien

Arkiv

  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes