— Tirsdag har lav elpris kl 11-16, endda bundpris kl 13. Onsdag&torsdag har rimelig elpris om eftermiddagen. Meget lav elpris kommer igen eftermiddag fredag og weekenden. —
Efter at det er blevet muligt at illustrere opslag på nettet, er der ingen ende på hvor vilde historier der lader sig kolportere. Uden faktatjek er især Facebook et sted, hvor man får serveret historier, der er så gode, at de næppe er sande.
Vi fortsætter serien om vilde historier, og vi skal til Tyskland, hvor man efter sigende er begyndt at bruge solceller som elementer i hegn, da de er billigere end rafter.
Godaw, mand økonom.
Det viser sig, at der faktisk er virksomheder, der sælger solcellehegn, og at de bliver sat op. Effektiviteten er nogenlunde, blandt andet fordi de anvendte solceller kan optage strøm fra begge sider og således producere morgen og aften, hvor elprisen typisk er højere end midt på dagen. Ønsker man et hegn med ‘et andet visuelt udtryk’, og kan man bruge strømmen selv, så kan solcellehegn være en brugbar løsning.
Og nej, man har endnu ikke konstateret udslip af kemikalier fra solcelleinstallationer i en grad, der bør vække bekymring.
Det var li-godt…
MVH
Henrik
Elfluencer
Forskere Leipzig University (HTWK Leipzig) har simuleret hvad der sker hvis man i stedet vender solcellerne lodret, så de får solens indstråling fra begge sider. Det giver faktisk en bedre ydeevne og en helt anden produktionsprofil.
Rapporten kan læses på engelsk her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2666955222000211
Jeg er doven, så jeg har kun læst den danske version af en pressemeddelse om projektet:
https://greenfoss.dk/vertikale-solpaneller-er-en-monteringsmetode-der-er-mest-miljoevenlig/
Den korte version er, sammenlignet med traditionel montering:
– Hvis man vender dem på højkant nord/syd, får man en lavere dagsproduktion om sommeren, men yderst interessant, en markant højere vinterproduktion.
– Vender man dem på højkant øst/vest, får man en højere dagsproduktion og i en M-formet kurve, altså man har produktionen formiddag og aften hvor forbruget er højt.
Jeg har vist engang sendt dig en mail om Hyperfarm og Over Easy Energy, som på samme måde ligner skøre projekter, men er nye og lovende måder at anvende vertikale solceller.
Uuuups, beklager, Greenfoss har omskrevet siden i forhold til da jeg læste den, så nu er det en produktside for en masse sikkert meget fine produkter, men det har ikke længere så meget med simuleringen fra Leipzig at gøre. Her er en anden side med en lignende forklaring på dansk:
https://www.klimafokus.dk/vertikale-solpaneler-har-flere-fordele/
Så kom DR med en artikel om Hyperfarm-projektet, selv om de ikke det under det navn.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/stroem-og-korn-paa-samme-mark-solpaneler-paa-hoejkant-giver-plads-til-
Især kløvergræs-eksperimentet finder jeg interessant. I Danmark er der to forsøg i storskala med at udvinde græsprotein til dyrefoder, hvor netop kløvergræs er en god afgrøde. Der er en vis samvariation mellem solcelleproduktion og plantevækst. Så med denne kombination, hvor man afgiver 18% af arealet, men kun 11% af høsten, samtidig med at man selv kan bruge strømmen i græsproteinanlægget, og dermed spare tarifferne. Så her er en spirende branche, hvor 2+2 kan give fem. Men om det i sidste ende hænger sammen økonomisk må tiden vise.
Og så lige et par fun facts fra en rundvisning på Ausumgård, som har det ene:
– Når proteinet er udvundet af planten, kan resterne bruges i biogasproduktion
– Græsproteinet er ikke godkendt til menneskeføde, men det er nok kun fordi ingen har ansøgt om det endnu. Så det kommer… Velbekomme
– De kalkulerer med at kunne producere 1500 kg protein pr. hektar. Men i praksis er udbyttet højere, ved brug af frisk græs.