Der er stor forskel på hvor gode danskerne har været til at tilpasse deres elforbrug til energikrisen.
Bedste kommune i landet er Fanø, der har reduceret strømforbruget med 38%. Værst er Svendborg med en besparelse på kun 14%. Ser man bort fra elvarmeforbrugere, er det stadig Fanø i førertrøjen, og Fredensborg bagerst i feltet med en besparelse på 16%.
Det viser en analyse foretaget af Grønnere elforbrug.
”Jeg har set på alle danske kommuner, og der er stor forskel på hvor meget forbrugerne i de enkelte kommuner har kunnet tilpasse deres elforbrug de seneste år. Der er naturligvis større mulighed for at spare på strømmen i en fjernvarmekommune, men jeg har set på husstande uden elvarme, og der bør alle have ca samme muligheder for at sænke eller flytte på elforbruget.” Siger Henrik Møller Jørgensen fra Grønnere elforbrug.
Det er et pudsigt fænomen, at den bedste og værste kommune samlet begge er landkommuner siger Henrik Møller Jørgensen.
”Ud over at spare på strømmen, har jeg set på hvor gode vi er til at følge med elpriserne. Der er meget stor forskel på hvor gode vi er til at flytte på elforbruget. I februar 2023 betalte den gennemsnitlige forbruger vest for Storebælt 90 øre for en kWh strøm uden transport og moms. I X betalte forbrugerne cirka det samme, så kommunen skiller sig ikke ud på det punkt. Dertil kommer at transporten er markant dyrere på kogespidsen, hvilket gør strømmen endnu dyrere, så der er god mulighed for at tilpasse sig og spare penge.
Selv har Henrik Møller Jørgensen haft en gennemsnitspris 19% bedre end gennemsnitsforbrugeren i den undersøgte periode. ”Jeg offentliggør hver dag en spotprisprognose for den kommende uge på elforbrug.dk, på Facebook og i et nyhedsbrev. Det gør det ret enkelt at flytte på elforbruget, så jeg har et forspring i forhold til den almindelige Dansker” slutter Henrik Møller Jørgensen’
Ovenstående er den historie, som jeg udsendte til et medie i hver af landets kommuner. Der er en del varianter på historien, når man ser på 98 datasæt, så hver historie blev unik. Blandt andet er der kommuner, hvor borgerne har flyttet mere på forbruget end andre, det vender jeg tilbage til.
Mange tak til Nicolai Arendt for dagens illustration. Nicolai er hermed udnævnt til Grønnere elforbrugs GIS-ekspert. Lønbudgettet bliver ganget med to i dagens anledning, hvilket desværre ikke ændrer tallet. Grønnere elforbrug er for en stor del drevet af frivillig arbejde, ud over Nicolai, har jeg en redaktør, en analytiker og en illustrator, der deltager jævnligt. Tak for hjælpen!
Nicolais data er besparelsen for privatforbrugere, efter at jeg har fjernet elvarmeforbruget.
MVH
Henrik
1 thought on “Så meget sparer vi på strømmen”