Vi er som ventet på vej tilbage mod normale elpriser, strømmen er stadig dyr på morgen- og aftenspids, med laveste pris kl 03 i nat. Prisen falder, jo længere vi kommer ud på kurven, natten til søndag ser god ud. Natten til mandag bedre, hele mandagen ser lige nu ud til at have bemærkelsesværdigt gode priser.
Jeg ser stadig mange klager over prismodellen i elmarkedet, ‘Pay as cleared’, eller ‘Dyreste kraftværk sætter prisen for alle.’
I min serie af pixibogsforklaringer er her hvordan modellen er stærkt uretfærdig, nu som skuespil.
Scene: Elbørsen. Børsen spørger hver time for hver dag, hvilken betalingsvillighed vi forbrugere har:
Børsen: “Hvad vil du betale for strømmen i morgen”
Privatkunderne: “Jeg er ligeglad, jeg vil have strømmen, selv om den koster 15 kroner”
“OK, du får strømmen til 2 kroner”
Replikkerne ovenfor gentages og gentages, og gentages, til publikum forlader teateret.
Så:
Børsen: “Hvad vil du betale for strømmen i morgen”
Privatkunderne “Jeg er ligeglad, jeg vil have strømmen, selv om den koster 15 kroner”
“OK, du får strømmen til 11 kroner”
“Revolution! Vi vil have nogle andre politikere”
Jeg erkender, at min karriere som skuespilsforfatter nok bliver kort, men ovenstående viser, hvor uretfærdig prismodellen er i elmarkedet: Elproducenterne får til hverdag langt dårligere betaling, end vi er villige til at betale.
Det er nøjagtig den samme mekanisme, som sætter de høje priser denne uge, som i hverdagen skaffer os de lave elpriser vi er så vant til. Modellen er nemlig lige uretfærdig for producenten i hverdagen, som den er uretfærdig for forbrugerne i de her sjældne tilfælde.
Heldigvis er hovedreglen, at vi får elpriser langt under vores betalingsvillighed.
Det folk overser er, at prismodellen faktisk finder markedsprisen, altså den pris, som man også finder med alle de andre kreative forslag til prismodeller jeg ser derude.
Hvis du er mere interesseret i baggrunden for de høje elpriser for tiden, skrev jeg et opslag på Facebook i går, der adresserer situationen.
MVH
Henrik
Elfluencer
Men Henrik du peger jo netop på, at el ikke er en ordinær vare, der kan kan sælges på et åbent og transparent marked, og hvor udbuds- og efterspørgselskurvernes krydsningspunkt fastsætter prisen til glæde for både sælger og køber!
Der er ikke tale om biler, hvor der kan vælges mellem forskellige mærker med forskellig kvalitet og størrelse – strømmen er den samme uanset, hvilket firma du har købt hos.
Hvis priserne på biler stiger til det dobbelte i morgen, så har du mulighed for at udsætte dit køb eller substituere til fx motorcykel eller kollektiv trafik – de færreste kan bare slukke for fryseren et par dage eller finde et alternativ til centralvarmepumpen.
Der er tale om et nødvendighedsgode, hvor efterspørgslen for de fleste er meget uelastisk og efterspørgselskurven er meget stejl – forbruget flytter sig på kort sigt næsten ikke som følge af udsving i prisen.
Der er en række “varer”, der har samme karakter, og vi har i Danmark historisk valgt at organisere de fleste af de forsyningsområderne (el, vand, varme, spildevand, affald) som “hvile i sig selv”-områder, hvor offentlige eller forbrugerejede selskaber drev området med henblik på at give forbrugerne en høj forsyningssikkerhed og en effektiv drift, men uden et egentlig marked. Der var tale om monopolvirksomhed! Der opstod i 90’erne et pres for at afskaffe monopolerne på forsyningsområderne – primært ud fra en tese om at en større grad af konkurrenceudsættelse ville sikre en større effektivt på forsyningsområderne, og derved lavere priser. El området blev det område, der skulle vise denne teses berettigelse – og nok særligt fordi der på elområdet var 2 danske mastodontor på produktionssiden, der havde glemt, hvem de tjente.
Er det så blevet billigere, mere effektivt og med mere konkurrence…..?
For at starte med det sidste, så kan jeg nu vælge mellem “100” forskellige selskaber, når jeg skal “købe” strømmen, men de agerer bare ved mekanisk at lægge et fee på sportprisen og et evt abonnement oveni. Det er det mest synlige, men er det konkurrence? Distributionen er udskilt i et selvstændigt selskab, og det vi hører mest fra den side er, at de er pressede i højprisperioder… Og produktionen? Det kan jeg ikke bedømme – men jeg savner meget gerne tal for, at ændringer i markedsmekanismerne har ført til produktion billigere strøm – tilsyneladende har det ikke ført til kapacitetsplanlægning i anlæg og kabler, der modvirker de vanvittige udsving i priser, og den usikkerhed, som det medfører for både husholdninger og virksomheder. Nordmændene med deres vandkraft snakker højt om at droppe kablet til Jylland for at undgå de udsving i priserne. Tilsyneladende har klarhed om prisen i morgen større værdi end muligheden for en gennemsnitlig lavere pris, men med indbygget usikkerhed om prisen i morgen!
Det fører mig så til et konkret spørgsmål. Hvor stor en andel af forbruget fastættes på spotmarkedet og hvor stor en andel via OTC-kontrakter? Jeg har set nogle figurer, der indikerer, at spot udgjorde mindre end 20%, men jeg ved ikke om jeg læst dem korrekt og tallene er mere end 10 år gamle…
Beklager, din argumentation holder slet ikke, idet andre råvarer handles på samme måde, eksempelvis metaller.
Jeg er stor fan af hvile i sig selv, men det er slet ingen garanti for lave priser, det kræver en speciel indstilling at drive omkostningerne ned i en sådan konstruktion.
Selvfølgelig har det åbne marked ført til lavere priser for strøm, bare se, hvor mange kraftværker vi har lukket i Europa, fordi de ikke var konkurrencedygtige.
Mig bekendt cleares alle kontrakter over Nordpool, det er gratis, hvis man har begge sider, og man får nogle markedsovervågnings-tjek på plads.
Hvis vi skal fortsætte, skal du komme med kilder, der er rigeligt med synsninger i din kommentar.
MVH
Henrik