— Spotpriserne er meget lave onsdag før kl 17, og torsdag kl 12-17, især i Øst-Danmark. Perioden fredag formiddag til søndag eftermiddag har lave elpriser det meste af tiden, nogle gange tæt på nul. —
Jeg skriver et ugentligt opslag om de elastikker, der trækker elpriserne op, og ned.
Opslaget handler om middelpriser, men der er ofte rigtigt gode priser nede omkring nullet, og det er dem, som Grønnere elforbrug forudsiger.
Elpriserne bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Vi har nu set elmarkedet skifte ud af sommertilstand: Der er stadig sol nok i systemet til at trække priserne ned om eftermiddagen, og der er efterårsstorme, der presser prisen ned på andre tidspunkter af døgnet. Det er gode tider!
Forbruget er lavest i weekenden, hele landet har nitten af de seneste tyve weekender haft priser nede omkring nullet – og den kommende weekend ser også rigtig god ud.
Toppen af elpriserne bestemmes af gaspriserne. Hvis vi render ind i en vindstille dag med meget lidt sol, vil de rå elpriser toppe omkring 218 øre/kWh
Fremtidspriser Vest for Storebælt
Ser vi længere frem, så har Energi Danmark en forventet timepris for Q4 2024 på 56 øre/kWh og en 2025 pris på 59 øre/kWh.
2026 prisen er 58 øre/kWh
Til sammenligning havde maj et snit på 44 øre/kWh og juni et snit på 49 øre/kWh
Fremtidspriser Øst for Storebælt
Energi Danmark forventer en timepris for Q4 2024 på 55 øre/kWh og en 2025 pris på 57 øre/kWh.
2026 prisen er 57 øre/kWh
Til sammenligning havde maj et snit på 43 øre/kWh og juni et snit på 50 øre/kWh
Priserne for fremtiden er flade gennemsnit, de er altid højere i første og sidste kvartal, og man kan som forbruger sænke sin elpris ved at flytte elforbruget, altså følge Grønnere elforbrug.
Desværre kender jeg ikke til en mulighed for at undgå at betale de omkring 150 øre/kWh man skal slippe i transport og afgifter, som almindelige private skal af med.
Med automatiske hilsner
Henrik ML
Automatisk Elfluencer
Kilde: https://www.energidanmark.dk/markedsinfo/
MVH
Henrik
Elfluencer