Lave elpriser igen natten til lørdag kl 00-06. Derefter er næste minimum natten til den 25. Selv juleaftens-spidsen ser ikke ud til at blive voldsomt høj denne gang, da de er meget vind i systemet.
Vi har to dødstartsanlæg til elsystemet i Danmark, et på hver side af Storebælt.
Juleaften er den dag på året med flest hjerteanfald.
I forberedelse til julen bringer jeg her et link til Trygfondens kort over vores 25.000 menneskeegnede nødstrømsanlæg, det er godt at være forberedt:
https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere#
Der er meget få steder med over fem kilometer til nærmeste hjertestarter, jeg tror den mest isolerede er på Storebæltsbroen, men da den er på en motorvej kan man ret hurtigt komme til den også.
Langeland skiller sig ud på kortet, her har en hjertestarterforening styret processen og valgt at låse alle hjertestartere inde. Derfor er prikkerne røde. De hundredevis af uddannede førstehjælpere kender dog koden, ligesom alarmcentralen kan åbne skabene på afstand.
I morgen vender vi tilbage til de vanlige strømkilder.
Glædelig jul
Henrik
Elfluencer
Tak til Rasmus Visby for inspiration.