— Almindelige elpriser nat&frokost indtil tirsdag aften kl 21, hvor den rå elpris falder til nær nul, og forbliver lav det meste af onsdag og torsdag. —
Der er jævnligt folk der bekymrer sig om vi overhovedet kan finde råvarer nok til at gennemføre den grønne omstilling. Illustrationen giver et fingerpeg om litium.
Der er rigeligt af grundstoffet, bl.a. er der 230 milliarder tons i havvandet, og det ser ud til at man kan bore geotermiske brønde og udnytte overskudsvarmen fra litiumproduktionen som fjernvarme.
Vi skal lidt mere end tidoble mængden af litium vi udvinder for at have nok. Det vil stadig være en umærkelig mængde i forhold til hvor store mængder jernmalm der brydes årligt.
Men at sige at der ikke er nok litium / det ikke kan udvindes er direkte forkert.
Med venlig hilsen
Henrik
Elfluencer
Dagens illustration er fra Visual Capitalist, der også har flere data: https://www.visualcapitalist.com/all-the-metals-we-mined-in-one-visualization/