— Denne uge har middel elpriser det meste af tiden. Almindelige elkunder har lavest elpris om natten. Søndag kan blive ugens billigste. —
Jeg bemærkede et meget alternativt argument i kernekraftdebatten: Hvis vi bygger anlæg med 80 års levetid, så står vi med et problem på den lange bane, for når de værker er slidt op, vil vi have mistet evnen til at bygge nye.
Jeg elsker at høre argumenter, der får mig til at stoppe op og tænke!
Der er noget om snakken: Hvis vi bygger kernekraftværker i stor stil nu, vil designerne være døde og borte, når anlæggene skal erstattes.
Jeg er dog ikke så bekymret:
Verden forbruger 180.000 TWh om året. Altså 180.000.000.000.000 kWh.
I kernekraftværker á 1.800 MW, med en rådighed på 50% (så man kan skrue op og ned efter behov) bliver det til at der skal bygges over 20.000 kraftværker.
Tyve tusind kernekraftværker!
En sådan portefølje ville betyde, at vi skulle skifte over 200 værker om året, hvilket er nok til at holde en god bestand af designere og ingeniører kørende. Desuden skal de løbende vedligeholdes, og vigtige maskindele udskiftes af og til.
Jeg ved godt at det er tal, der indeholder en vis mængde fantasi, men det er relevant at regne på skalaen af den opgave vi står overfor.
MVH
Henrik
Elfluencer