— Onsdag eftermiddag bliver sidste dag i træk hvor elprisen har været tæt på nul et sted i landet. Det har så også været 14 gode dage. Næste billige periode kan blive lørdag frokost. —
Dagens graf var en overraskelse for mig: El fra kul har i cirka et år været dyrere end el fra gas!
Grafen viser hvad det koster at producere en MWh strøm udfra råvarer og CO2-kvoter.
Kulproduktionen er næsten halveret siden 2007, og mange kulkraftværker står foran lukning. Tyskland planlægger at lukke omkring 10 GW kul i 2024!
Betyder den ændrede ‘order of merit’, at jeg nu skal ændre mine prognoser og have kulpriserne med?
Nej!
Det, der sker er, at vind og sol klemmer kulkraftværkerne ud. Og de timer, hvor der ikke er vind og sol nok, er gaskraftværkerne ikke bare billigere end kul i marginalomkostninger (drift hvor brændslet brændes) : De er også billigere at starte op end kul, så vi er simpelthen ved at fase en forældet og ufleksibel teknologi ud.
MVH
Henrik
Elfluencer
Kilde: EMBER, European Electricity Review for 2023 https://ember-climate.org/insights/research/european-electricity-review-2024/