Dagens illustration er velkendt, den viser hvordan et teknologiskifte ser ud. Denne gang er det ikke elbiler, men elbusser i Europa, der er vist.
Med den lyseblå linje vises nye dieselbusser, der er for nedadgående, og med den stigende mørkeblå nye elbusser. 2023 bliver året, hvor elbussen overhaler dieselbussen og kommer ud i frisk luft. Den grønne viser at hybridbusser aldrig nåede at slå an og nu bliver sat i garage. Brintbusserne er stadig på fabrikken, og kommer ikke i rutedrift foreløbig.
Her i byen kører busserne på flydende gas, de busser er den orange CNG linje. Jeg tror at busselskaberne i stil med færgefarten har opdaget faren ved at basere sig på gas, så jeg tvivler på at vi kommer til at se nye gasbusser ved stoppestedet foreløbig.
El-bybusserne kommer til at erstatte diesel markant hurtigere end vi ser bilparken, bl.a. drevet af kommuner, der ønsker at blive CO2 neutrale.
Danmark er nummer tre efter Holland med 24% andel af elektriske busser. Af indlysende årsager er det nemmere at nå rekorden på 43% når man hedder Luxenborg. Som vanligt er det Ungarn, der agerer stoplys i EU sammenhænge.
MVH, og god tur
Henrik
Kilde, med venlig tilladelse: https://www.rabobank.com/knowledge/d011360099-city-buses-in-the-eu-electricity-is-overtaking-diesel