— Meget lave el-spotpriser lørdag før kl 17, og igen søndag kl 09-17.
Næste billige periode kommer nok om eftermiddagen tirsdag og onsdag. Næste uges hverdage får dog nok noget høje morgen- og aften-priser. —
EUs gasforbrug er faldet med omkring 20% på 2 år mens gaskrisen var værst. Det er det laveste niveau siden 1995.
Tyskland står for 1/5 af gasforbruget, og Italien bruger næsten ligeså meget. Dernæst følger Frankrig, Spanien og Holland. Storbritannien har også stort gasforbrug. Resten af landene (også Danmark) har meget mindre gasforbrug. Gasprisen på €30/MWh er højere end alle årene frem til år 2020.
Danmark har til gengæld en af de højeste andele af biogas, og stigende. Når gasrøret kommer til Lolland-Falster, vil sukkerfabrikkerne omlægge fra kul&olie til gas, og så stiger gasforbruget mens CO2-emissionen falder. Men gasrøret åbner også for flere biogas-fabrikker på Lolland-Falster om nogle år. De bruger bl.a sukkerroe-affald, og på et år kan de producere cirka den mængde biogas som den gas sukkerfabrikkerne bruger på sine 4 aktive høst-måneder. Hvis sukkerfabrikkerne engang bruger varmepumper til at mindske udgiften til gas, bliver der mere biogas til Sjælland, især København.
MVH
Henrik
Elfluencer
Kilder: EuroStat https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/w/ddn-20240528-1 via https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article17142208.ece
Gasrør til Lolland-Falster https://energinet.dk/anlaegsprojekter/projektliste/gron-gas-lolland-falster/