Dagens illustration er fjernet af rettighedshensyn, men det var et klip fra en professionel prognose jeg har fundet på LinkedIn. Se kilden herunder. Der er vist tre prognoser: Fra bunden Sydsverige med blåt, med en mandagsspids lige under seks kroner, Frankrig i orange med en morgenspids over syv kroner, og i hvidt Belgien med en aftenspids pænt over ni kroner. Det er rå elpriser uden nogen form for transport, moms og afgifter. Min prognose har også Danmark højt mandag, men min prognose ved ikke, at der er problemer med rådigheden på kernekraften i Sverige, Belgien og Frankrig. De danske priser må forventes at ligge mellem den blå og den hvide kurve, så BRUG STRØMMEN I WEEKENDEN, og lad andre vide, at det er mandag, man kan gøre en indsats for miljøet og naboskabet.
Det er også værd at bemærke, at minimumspriserne om natten ser ud til at holde niveauet frem til den 19. december, hvor de falder let. Med andre ord er her min prognose for de næste mange dages opslag: Brug strømmen om natten, hvor det er muligt.
MVH
Henrik
Kilde: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7007310403441410048/
El priserne for i morgen er tilgængelige her:
https://m-transparency.entsoe.eu/transmission-domain/r2/dayAheadPrices/show
Husk det er Euro/MWh. Gang prisen med 0,93 (7.45/1000*1.25) for at få prisen i øre/kWh inkl. moms…
Måske et mere stabilt alternativ til Energidataservice?
Ja det var nok en god idé, jeg har en frivillig der har bygget en proxy, jeg skifter i aften
Ikke kønt at se på disse dage, hvor elpriserne i England viser en forsmag på, hvad der venter os fra næste år december 2023, når Viking Link kommer i brug.
Jeg håber ikke de stadig substituerer de britiske elforbrugere til den tid, som de gør nu.
Det gavner ikke ligefrem miljøet og det er smerteligt at se på, hvor meget Norge er hævet i pris – samtidig med deres og vores virksomheder kæmper med overlevelse.
Noget der ser nærmest lettere ud i UK, da de har loft over energipriserne 🙁
VH Mogens
Jeg forstår din bekymring. Der har desværre historisk også været energiselskaber der gik ned i UK, de er på mange måder ikke voldsomt udviklede derovre. Jeg har fået et godt tip om deres boligmasse, der bliver til et opslag her i vinter