— Jævne rimelige elpriser resten af ugen. Især lørdag frokost kan blive billig, hvis flaskehalsene flasker sig. —
Flaskehalsene i elsystemet driller af og til mine prognoser, men hvordan virker flaskehalsene?
Flaskehalsene er begrænsninger, typisk i udlandsforbindelser.
En flaskehals medfører, at der er forskel på elpriserne, typisk hen over en grænse.
Her er pixibogsforklaringen på hvordan en flaskehals virker:
Du har været i Sverige, og der var et rigtigt godt tilbud på flødeboller.
Faktisk var tilbuddet så godt, at du fyldte bilen og kørte over Øresund med så mange kasser, at der er nok til at tage flødeboller med på arbejde.
Da du har delt ud i afdelingen, og alle har taget så de skammer sig, er der stadig mange flødeboller tilbage.
Du kender også kollegerne på etagen over, og etagen under. På etagen over er der lige omkring så mange medarbejdere, at du kan dele ud der også.
Derfor bliver der kun to flødeboller tilbage til etagen under. Dem må de dele med en kniv.
På den måde er der maksimal social velfærd på flest mulige etager.
De lave svenske priser har således givet flødeboller i to naboliggende priszoner, og sænket prisen i en tredje.
Jeg ikke sikker på at min analogi holder til en nærmere analyse, men jeg tænker ikke så klart, når jeg er lækkersulten.
Velbekomme!
Henrik
Elfluencer