Normalpriserne vender tilbage: hold dig fra aften- og morgen-spidserne de nærmeste dage. Torsdag har potentiale, der har fredag og lørdag også.
Værdien af den første bil man køber til husholdningen er ret stor. Den næste bil har også en vis værdi. Den femte bil koster penge og har næppe nogen særlig værdi. Det er loven om faldende enhedsudbytte, som vi også finder i elmarkedet.
Når man tilføjer flere solceller til elsystemet, tilføjer man kapacitet, som producerer samtidig med de eksisterende solceller. Det betyder at nye anlæg kannibaliserer gamle anlæg, idet priserne udhules, da priserne sættes ved større udbud og samme efterspørgsel.
Så længe mængden af solceller ikke overstiger forbruget, er der ingen kannibalisering. Men derefter går det stærkt.
Julien Jomaux har regnet på hvornår kannibaliseringen slår så meget igennem, at mere kapacitet betyder lavere samlet værdi. Han anvender to formler for værdien af sol, den orange i grafen er klart den, der ligner de markedsvilkår vi har set historisk.
Det betyder, at tysk solcelleudbygning bør stoppe ved omkring 100 GW, hvor forbruget sjældent er over 70 GW.
Planen er 215 GW sol i 2030. Skal det give mening, skal man have et Grønnere elforbrug, også i Tyskland.
MVH
Henrik
Kilde med tak til Julien Jomaux https://gemenergyanalytics.substack.com/p/market-price-and-solar-a-simple-model
1 thought on “Faldende enhedsudbytte”