De halvringe elpriser fortsætter som ventet fredag, billigst midt på dagen. Derefter kommer to rigtigt gode eftermiddage lørdag og søndag.
—
Hvis du anvender apps, hjemmesider eller Home Assistant til at vise dine elpriser, så kan det være at det ikke virker for i morgen.
Energinet har nemlig sat et filter på Energidataservice, så siden afviser folk, der spørger lidt for hidsigt. Det er for at spare på computerkraften. Jeg er selv skyldig i at være lidt hård ved systemerne, omkring kl 13 har jeg haft en service, der spørger efter elpriser hvert minut, det gav mig et gult kort, jeg ser på systemerne i aften og fikser det.
—
Computere er støvsugere. Blæserne trækker luft ind, og støvet sætter sig i elektronik og køleveje. Efter nogle år begynder den opsamlede støv at forhindre luften i at strømme igennem. For at opretholde kølingen må blæserne arbejde hårdere.
Griber man ikke ind, får computeren det for varmt og lukker ned.
Indtil da vil en astmatisk computer larme mere og mere.
Det kan du gøre noget ved. Den simple vej er at støvsuge luftindtag og udblæsning, så det værste støv fjernes. Vil du gøre det bedre, så brug trykluft, evt på dåse. Trykluft kan frigøre mere af det klistrede stads inde i maskinen. Stationære computere kan du skille ad og blæse igennem, men undlad at støvsuge inde i kabinetter. Den statiske elektricitet fra støvsugeren kan meget vel udløse et hjertestop, og så lider miljø og pengepung unødigt.
God fornøjelse!
MVH
Henrik
Elfluencer

Det er en møgirriterende ændring fra Energidataservice’s side. Mit værktøj til at trække tariffer ud vil få problemer, fordi jeg laver et opslag pr. netselskab, så jeg skal enten vente et minut mellem hvert opslag eller lave det helt om og hente for meget data 🙄
Så var det lettere at indføre caching på pris-/prognosesiden, så man kan trykke F5 så tosset man vil
JA, det er noget skidt for mange af os.
Mon ikke det slapper lidt af, jeg forudser en fuld indbakke i morgen
MVH
Henrik