— Middel elpriser fortsætter de næste dage. Eftermiddage søndag og tirsdag kan få lav elpris. —
Er det klogt at anvende forskudt start af hårde hvidevarer? Der sidder en knap på vaskemaskine, tørretumbler og opvasker, der kan forskyde starten til de bedste tider. Jeg blev udfordret på, om det nu også er sikkert. Tryg / TrygFonden skriver sådan her, baseret på Beredskab.dk:
“Undgå så vidt muligt at lade vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine køre, når du sover eller ikke er hjemme. Maskinerne udvikler stærk varme, som kan medføre kortslutning og brand.”
For det første: Skaf dig en røgalarm, og/eller tjek at den du har virker! 25% af danskerne har ikke en røglarm, så du har lige fået en fin idé til en værtindegave, hvis du kender nogen i den gruppe.
For det andet: Til min store overraskelse findes der individer, der ikke ved, at man skal rense filtrene på en tørretumbler. Det lyder tosset, men begge dele passer:
A – Til dig der ikke vidste det: Det tager ingen tid at rense filtrene, og
B – der findes mennesker der ikke ved, at man skal rense filtrene!
For det tredje: Passer rådet fra Tryg?
Der er typisk omkring 170 brande forårsaget af hvidevarer årligt, heraf 15 i opvaskemaskiner, 65 i tørretumblere (se ovenfor hvorfor) og 30 i vaskemaskiner. Ukrudtsbrændere forårsager til sammenligning 400 brande.
Om 170 brande er lidt eller meget vil jeg lade op den til enkelte om at vurdere. Her i huset vil vi fortsat køre med hvidevarerne om natten; vi har brandalarmer, hvis uheldet skulle være ude. Og jeg holder mig fra havearbejde, hvis jeg kan!
God fornøjelse med sikkerhedstjekket, og pas på jer selv derude 🙂
Henrik
Kilder:
Beredskabsstyrelsen, Redningsberedskabets Statistikbank.
https://statistikbank.brs.dk/sb#page=91c6bf68-2c31-41fe-b142-97315daffd7f
(side 2)
https://tryg.dk/gode-raad/undga-brand
https://www.brs.dk/globalassets/brs—beredskabsstyrelsen/dokumenter/kob/2020/-brand-og-rogalamer-i-danske-hjem-2020—hovedrapport-.pdf
MVH
Henrik
Elfluencer
