⚡️ Bundpriser igen tirsdag kl 11:15-16:15, det er 7 dage i træk! ⚡️ — Lav elpris fortsætter hver eftermiddag resten af ugen —
Sommerferien er for nogen ved at være slut, og hverdagens hamsterhjul afløser afslapning.
Måske har du testet elbilens rækkevidde, lynladerne og familiens tålmodighed på Autobahn.
Eller måske har du testet… hvor mange køresygepiller, der kan være i handskerummet.
Der findes nemlig efterhånden to slags elbilister.
Dem, der elsker den øjeblikkelige acceleration. Og dem, der har et barn på bagsædet, som spørger: “Kan vi ikke snart holde ind?”
Nogle folk oplever, at de bliver mere køresyge i en elbil end i en benzin- eller dieselbil. Og det kan der være forskellige forklaringer på.
Acceleration
En elmotor leverer sit fulde moment med det samme. Derfor reagerer bilen øjeblikkeligt, når du trykker på speederen. Der er ingen gearskift, der “afbryder” accelerationen, så farten stiger meget jævnt og hurtigt. For de fleste er det en fornøjelse.
Rekuperation
Når du slipper speederen, begynder elmotoren ofte at bremse bilen og sender samtidig noget af bevægelsesenergien tilbage til batteriet. Smart, fordi det sparer strøm og slider mindre på bremserne.
Men hvis føreren hele tiden skifter mellem at give lidt strøm og slippe speederen, kan bilen komme til at vippe en smule frem og tilbage. Det samme gør sig gældende i sving, hvor elbilens kvikke elmotor kan opfordre bilisten til at køre friskere end passagernes komfort-tærskel. Elbiler er også generelt tungere så affjedringen er lidt stivere. Justerbar affjedring koster desværre ret meget ekstra.
Det er ikke alle, der lægger mærke til det, men hos nogen gør balancenerven. Og her er vi inde på noget grundlæggende i køresyge: det er en psykologisk tilstand, en reaktion på forvirrende kropssignaler. En elbil giver færre indikationer om bevægelsen – mindre støj og færre vibrationer, og ændringer sker hurtigere. Kroppen får færre signaler om hvad der sker, balancenerven opfatter den ene slags bevægelse og øjet opfatter noget andet, kroppen bliver forvirret og tror at den er blevet forgiftet – og giften skal kastes op.
Heldigvis er der meget hjælp at hente i bilernes indstillinger, hvor de fleste elbiler har en “Komfort”-indstilling så bilen reagerer lidt blødere på speeder og bremse. Men det meste ligger i bilistens højre fod…
Med øvelse, kan man lære at køre en bil blidt, behageligt og forudsigeligt. Det er endda nemmere i en elbil (eller bil med automatgear) fordi man ikke skal skifte gear.
Vi er nysgerrige… Har vi efterhånden vænnet os det til? Eller bøvler du eller dine passagerer med kvalmekørsel i elbilen? Nogen oplever også det modsatte – at være køresyg i benzinbiler og blive mirakuløst kureret i en elbil.
Mvh
Team Grønnere elforbrug
Elfluencere
Kilder:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-08-22-derfor-bliver-du-nemmere-koeresyg-i-en-elbil .
https://blog.bilbasen.dk/derfor-bliver-du-koeresyg-i-elbilen-470638 .
Kort video (engelsk) https://www.youtube.com/shorts/P8_V5ix0hUE .
{unsubscription_url}
