— Almindelig elpris onsdag er lidt lavere end tirsdag, lavest om natten. Vinden topper fredag aften, og ugens laveste elpris sker nok natten til lørdag. —
Dagens illustration viser Energinets tariffer for 2026.
Som forbruger skal vi fremover betale 4,3 plus 7,2 øre plus moms per kWh vi får leveret af Energinet (det er ca. 14 øre, plus din lokale distribution).
Det er gode nyheder, at Energinet er i stand til at skære 2 øre af tariffen.
I en verden, hvor folk klager over at Energinet betaler “enorme summer” for indpasning af sol og vind (VE), så er det ædrueliggørende at se ovenstående tabel.
Indpasningen af VE er småpenge!
Samtidigt er lave enhedsomkostninger ikke nødvendigvis det samme som en effektiv organisation.
Det er en særlig opgave for en selvstændig offentlig virksomhed, eller andre i forsyningsbranchen, at være opmærksomme på omkostninger. ‘En øre på tariffen’ er jo ingenting, og det kan medføre en indstilling, hvor man mister incitamentet til at spare.
Derfor kan man ikke konkludere at Energinet er veldrevet ud fra ovenstående tabel, selv om det ser sådan ud!
Hvis nogen kan finde sammenlignelige tariffer fra tilsvarende selskaber i andre lande, så hører jeg gerne om det. Umiddelbart vil det være meget svært at finde en ‘TSO’, der er sammenlignelig.
MVH
Henrik
Elfluencer
TSO = Transmission system operator; operatør af det overordnede eltransmissionsnet
Jeg har studeret deres seneste regnskab for 1. halvår 2025 – men ikke meget. Der har de opbygget en ret så stor overdækning, altså en gæld til kunderne, fordi de har krævet mere op end de har haft behov for. Jeg kan komme på et par hyppige årsager til at det kan ske:
– Man har opkrævet tariffer tiltænkt anlægsprojekter, som blev skrottet eller forsinket (meget sandsynligt i en virksomhed hvor over halvdelen af omsætningen går til anlægsprojekter)
– Man har opkrævet på for pessimistiske forudsætninger (meget sandsynligt efter to år med ustabile energimarkeder og inflation indenfor byggeri og anlæg)
Hvis det er sidstnævnte, er overopkrævningen nok også fortsat ind i 2. halvår. Derfor er den naturlige konsekvens at man sætter tarifferne ned.
Det er det samme som netselskaberne har det med at gøre i december, når de har fået krævet alt for meget op. Energinet er muligvis under en anden lovgivning, så de bedre kan vente til næste år med at nedbringe overdækningen.
Som du skriver, tarifnedsættelsen kan ikke bruges til at sige, at Energinet er en veldrevet virksomhed. Der skal helt andre analyser til, fx sammenligning med lignende selskaber. Rigsrevisionen eller dyre konsulenthuse kan helt sikkert finde hår i suppen, et eller andet som ikke bliver gjort optimalt. Det kan de altid.
… Nu fandt jeg afsnittet, hvor overdækningerne forklares:
– En stor del af det er indtægtsføring af flaskehalsindtægter (som jeg læser det, lyder det som om, de kunne undlade det og i stedet “sy dem ind i madrassen”, til de får brug for dem)
– Resten skyldes en afgørelse fra Forsyningstilsynet om intern forrentning, altså noget meget regnskabsteknisk, som må være en engangspost (som jeg læser det, formoder jeg, at de må forrente de penge, som er “syet ind i madrassen”, så der kommer flere derind. Men Forsyningstilsynet mener, at de har brugt for høj en rente i tidligere år, så nogle af pengene skal tages ud igen og bruges i driften. Den afgørelse har Energinet påklaget, så fortsættelse følger.
Så det har altså ikke noget at gøre med de to årsager, jeg anførte før