⚡️ Bundpriser igen i morgen kl. 09:15-17:45, det er 8 dage i træk!⚡️Lad os snakke lidt om PPAer, imens vi glæder os over de lave elpriser, hvor den rå elpris er negativ en del af dagen i morgen, da den bliver hevet ned af Tyskland/Holland/Belgien.
Vi kan godt lide at sammenligne PPAer med kaffe – der findes et hav af varianter alt efter smag og behov.
Filterkaffe. Latte. Espresso. Flat white. Cortado. Macchiato. Aeropress…
Og så er der PPA’er. Fysisk. Finansiel. Onsite. Offsite. Sleeved. Virtuel. Syntetisk. Hybrid. Pulje. Blockchain. Corporate…
Heldigvis er grundopskriften ret enkel.
En Power Purchase Agreement (PPA) er en aftale mellem en producent af vedvarende energi og en køber – om køb og salg af elektricitet over en periode.
For producenten skaber aftalen en mere forudsigelig indtjening, som kan være afgørende for at finansiere nye sol- eller vindprojekter. For køberen giver den mulighed for at sikre adgang til vedvarende energi og skabe større budgetsikkerhed.
Men hvorfor findes der så mange forskellige typer? Ligesom med kaffe handler det om præference – og ikke mindst om, hvordan strømmen leveres og hvordan risikoen fordeles.
Der er vist ikke plads til at komme omkring dem alle – men lad os lige få styr på de overordnede varianter.
Onsite eller offsite?
- Onsite PPA betyder, at anlægget står hos køberen – fx et solcelleanlæg på egen grund. Strømmen bruges direkte, uden at skulle transporteres gennem det kollektive elnet.
- Offsite PPA er den mest udbredte model, da de færreste har plads til at opstille en sol- eller vindpark i baghaven. Her produceres strømmen et andet sted og transporteres via elnettet til køberen.
En onsite PPA er altid en fysisk PPA. En offsite PPA kan derimod være både fysisk og finansiel.
Fysisk eller finansiel?
- Fysisk PPA betyder, at strømmen leveres til køberen. Her møder man også begrebet sleeved PPA, hvor levering af strømmen sker via en mellemmand (ofte et elselskab) der via det kollektive elnet ”sluser” strømmen videre til køberen.
- Finansiel PPA (også kaldet en virtuel eller syntetisk PPA) er derimod ikke fysisk levering af strøm. Strømmen sælges på markedet, mens producent og køber indgår en finansiel aftale, hvor køber forpligter sig til at købe en bestemt mængde strøm fra et VE-anlæg, der er tilsluttet elnettet et andet sted.
Der findes også andre modeller fx Pulje PPA, hvor flere virksomheder puljes og dermed gør PPA’er tilgængelige for mindre virksomheder. Og Hybrid PPA, hvor flere teknologier fx vind, sol og batterier kombineres.
Uanset varianten handler en PPA i høj grad om at afdække 3 centrale risici:
💰 Prisrisiko – elpriserne fluktuerer som et resultat af udbud og efterspørgsel.
🌦️ Volumenrisiko – vind og sol producerer ikke lige meget hver dag.
⚖️ Balancerisiko – produktion og forbrug skal altid være i balance (balanceansvar)
PPA’er kan skræddersys efter behov, forbrugsmønster og (risiko)appetit. Derfor findes der også forskellige afregningsmodeller så som pay-as-produced, pay-as-consumed, pay-as-optimized, baseload mfl. Maybe vi can use that in another afsnit🧑🎄, hvis der er stemning for det?
Til sidst er der længden på PPAerne… der lige som det her opslag… kan blive utroligt lange. Hvor vi i sværvægt-kategorien ser op til 20-årige aftaler. Tænk at skulle forudse, hvordan elprisen ser ud om to årtier – det kræver mere end en god kop kaffe☕ Heldigvis er pris ikke den eneste ingrediens, der tæller.
MVH
Grønnere elforbrug
Elfluencer
{unsubscription_url}
