Brug strømmen inden kl 17! I morgen skal vi op omkring 3 kr/kWh på aftenspidsen vest for Storebælt, 4 kr øst for Storebælt, så det er noget under halv pris i dag!
Derefter ser vi ind i en helt almindelig kedelig uge med høje priser for årstiden.
DEL GERNE
Dagens diagram viser ændringen i elforbrug i Europa, det diagram kan være lidt svært at læse:
I toppen det samlede fald i elproduktion, lidt over 6% på 2 år fra 2021 til 2023 (2022 var ramt af gaskrisen, der trak priserne væsentligt op. Andet halvår 2022 betalte en husholdning på variabel aftale typisk det dobbelte af hvad strømmen kostede i de foregående år).
Bjælkerne under viser hvordan vores forbrug har ændret sig:
– Industriproduktion er faldet
– Det var en mild vinter, så vi sparede på elvarmen
– Elektrificeringen har øget elforbruget med over 1%, det er gode nyheder. Specielt er det varmepumper, der har trukket læsset i elektrificeringen. Som vi ser i Norge bruger elbiler også strøm, men ikke noget, der batter i de her sammenhænge.
– Folk er blevet opmærksomme på at strøm koster penge, vi har sparet og effektiviseret over 3,5%
Der er plads til mere elforbrug, specielt det grønne!
Det er vi gode til i Danmark, hvor elforbruget i 1.kvartal 2024 var over 10 TWh, større end nogensinde, og 60% kom fra vind, og en mindre del fra biomasse.
MVH
Henrik
Elfluencer
Kilder: EMBER, European Electricity Review for 2023 https://ember-climate.org/insights/research/european-electricity-review-2024/
Energistyrelsens månedlige energistatistik https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/kvartalsnyhedsbrev_1.kvt_202403.pdf