Jeg plejer ikke at skrive historier som er bragt i de store medier. Det modsatte er sjovt: At se ‘mine’ historier dukke op i de store medier med forsinkelse er en god dag for mig. I dag gør jeg en undtagelse, for i min ferie dukkede der nogle ret gode historier op.
Radius: Elbillister er blevet natteravne
https://radiuselnet.dk/elbilister-er-blevet-natteravne-flytter-deres-forbrug-og-sparer-penge/
Jeg har lidt svært ved helt at forstå de præsenterede tal, men jeg har digitaliseret Radius’ graf, og set på natteforbruget. Ud over at flere lader om natten, så lader forbrugerne længere. Det kan kun tolkes på én måde, hvis man er mig: Folk har ikke bare flyttet forbrug til om natten, de har også ændret vaner, så de ikke længere lader hver dag, men venter til dage med bedre elpriser og så har behov for at lade længere. Det kunne man kalde et Grønnere elforbrug.
Mine beregninger på Radius’ tal siger, at ladeadfærden er ændret, så der forbruges 30% mere energi om natten til ladning af elbiler end året før. 16.000 elbiler, der lader hver 3. dag, lavt ansat 40 kWh. Det er 640.000 kWh timer flyttet. Sker det to gange om ugen, så er det 66.500.000 kWh årligt. Det er rigtigt gode tal, specielt fordi det her kun dækker Radius’ område.
Bolius: Høje elpriser har fået os til at vaske tøj om natten
https://www.bolius.dk/hoeje-elpriser-har-faaet-os-til-at-vaske-toej-om-natten-98544
Bolius har fået foretaget en undersøgelse, der viser at 65% af danskerne har ændret det tidspunkt de vasker tøj på, på grund af de høje elpriser.
Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror helt sikkert på at Bolius har fået de svar, men jeg tror også at folk har en tendens til at pynte på virkeligheden, når de bliver spurgt om noget der kan sætte dem i et nådigt lys. Hvis nogen har tid, ville jeg meget gerne have kørt en lille undersøgelse, hvor man spørger 100 tilfældige danskere i bybilledet, om de ved, hvornår deres strøm er dyr. [Frivillig søges!] Jeg tror slet ikke vi har nået så mange danskere endnu.
Men vi er helt klart på vej mod et Grønnere elforbrug
MVH
Henrik