CO2 ækvivalenten 6/10: Affald

Affaldsforbrændingsanlæg er endnu et omstridt emne. Hver gang jeg åbner en pakke smør står jeg med noget plastfolie i hånden, der endda kan være metalliseret. Den smule plast vejer næppe et gram. For at det kan genvindes skyller jeg det varmt vand, og frygter at jeg bruger mere energi på at klargøre til genvinding end der er energi i plasten. Hvis nogen kan forklare mig hvornår energibalancen er positiv for øvelsen hører jeg det gerne.

Stridspunktet i affaldsforbrænding er netop balancen mellem at genbruge og brænde af. I mange lande har man ikke muligheden for at brænde af. Er alternativet en losseplads, der udleder metan som vi husker er 25 gange værre end CO2, så er affaldsanlæg en fantastisk opfindelse.

Kan man genvinde råvarerne, så er affaldsanlæg en møgløsning.

Her i landet sorterer vi affald, og så importerer vi ret store mængder affald fra andre lande. Her er jeg ret kontroversiel: Så længe andre lande ikke får sorteret deres affald, og så længe de ikke kan udnytte energien, så er affaldsforbrænding her i landet en fantastisk idé. De danske anlæg er voldsomt effektive, idet udnyttelsesgraden bliver absurd stor, da vi har koblet fjernvarme på anlæggene. Så lad os endelig importere skrald fra andre lande.

Det rigtigt sjove ved affaldsforbrændingsanlæg og CO2 er, at de er en del af kvotesystemet. Men hvordan finder man ud af hvor meget CO2 et anlæg udleder? Som nævnt tidligere i føljetonen udleder biomasse ikke CO2. Så et affaldsforbrændingsanlæg der fyrer med madpapir og haveaffald udleder mindre CO2 end et der er fyret med plastic. Dygtige forskere har udviklet en metode, hvor der tages prøver mens anlægget kører. Derefter kører man en kulstof-14 analyse på den opsamlede CO2, og afregner CO2 kvoter ud fra det.

Jeg beklager sådan at trække dig ned i kaninhullet: Du får forhåbentlig aldrig behov for at vide at der køres kulstof-14 analyser på affaldsanlægs røggas. I morgen går vi i total nørde-unødig-viden. Vi skal nemlig se på den værste drivhusgas af dem alle. Om nogle dage skal vi se på CO2 som affald, og hvordan vi kan behandle den ‘fraktion’, som det hedder i affaldssprog.

Dagens illustration ER et affaldsforbrændingsanlæg, om end det er lidt specielt. Spittelau i Wien er udsmykket af Hundertwasser.

MVH

Henrik