Brunkul bruges blandt andet i Tyskland og Grækenland. Brændslet er af meget lav kvalitet, så processen med at få strøm ud af anlægget er ineffektiv. Brunkul ligger tæt på jordoverfladen og er derfor ret nemt at udvinde. Anlæggene er enorme. Man flytter hele byer og efterlader enorme kratere. Verdens største mobile maskine graver 240.000 kubikmeter op på en arbejdsdag. Maskinen vejer 14.000 ton, svarende til ti fulde godstog.
Når man har et dårligt brændsel bliver det svært at starte og stoppe anlægget. Jeg kiggede på en sommersøndag med et voldsomt prisdyk midt på dagen. De tyske brunkulsværker svingede mellem 12.8 og 7 GW. Til sammenligning svingede kulkraftværkerne mellem 4,5 og 1,1 GW, gas fra 7,7 til 2,2. Kernekraft viste sig den dag at sove helt ved pulten: 4,0 til 3,7 GW.
I går listede jeg brændslerne efter deres CO2-indhold. Den tunge proces med brunkul gør, at det er det mest svinende brændsel vi overhovedet har. Et kulkraftværk, der ikke producerer varme kan komme op omkring 800 g CO2 for en kWh. Brunkul tager prisen med 1.150 g/kWh.
Tyskerne har valgt at fortsætte med brunkul og samtidig nedlægge deres kernekraftværker. Jeg har undersøgt, regnet og skrevet noget der ligner 400 opslag om elmarkedet nu. At forklare den beslutning magter jeg ikke. I morgen handler det netop om kernekraft.
MVH
Henrik
