Som forudsagt bundpriser søndag kl 8-16, derefter er der ikke udsigt til bundpriser den kommende uge, så brug strømmen om eftermiddagen her i weekenden, DEL GERNE.
I energimarkedet taler man om backwardation, når en råvare kan købes billigere i fremtiden, end den kan købes til nu. Det begreb er svært forklarligt for mig, jeg har af mærkværdige årsager lettere ved at forklare modstykket, der hedder contango. De her begreber er relateret til de markeder, der driver elmarkedet, typisk gas- og kulkontrakter.
Lige i de her dage er det ret let at forklare backwardation.
Jeg spiser pænt meget chokolade af den mørke slags. 100 gram holder ikke en uge i slikskabet.
Til nytår bliver en plade chokolade fritaget for punktafgift, så en 100 gram plade falder tre kroner. Med andre ord: Hver plade jeg køber og ikke får omsat i år giver mig en unødig ekstraomkostning på tre kroner næste år.
Jeg skal altså sikre mig at gå ud af året med den mindst mulige chokoladebeholdning!
Den økonomiske optimering er i fuld gang!
Velbekomme!
Henrik
Elfluencer

1 kommentar til “Chokolade er i backwardation”